Terror i tiden
Overblik Terror (Terrere lat. : At sprede skræk og rædsel). • • • • • Sikkerhedstjeneste Terror i nyere historisk tid (efter 1945) + Terrorangreb i USA Terror efter 9/11 (2001) Terror i Europa Fascistisk terror Terrorangreb herhjemme Angrebene i København Afværgede angreb herhjemme Hvad er terrorisme ++ Hvem er terroristerne Folkemord + Hvordan er den moderne terror De nye terrorgrupper Islamisk Stat (IS) IS terrorangreb (eksempler) IS på tilbagetog (2016) Sinai Provins (IS i Egypten) PAUSE • • • Terrortruslen nu Terrorplagede lande Terrorbekæmpelse i fremtiden Masseovervågning ? ? ? Hvordan forebygger man så terror Radikalisering Hvordan håndterer myndighederne angreb Afspærring + Aktuelle konfliktzoner Døgnrapport Andre trusler end terror En gammel terrorist ?
Sikkerhedstjeneste • I fredstid kan defensive sikkerhedstjeneste herhjemme opdeles i fem hovedområder, som alle myndigheder må samarbejde om at forebygge: Spionage, Sabotage, Propaganda, Infiltration og Terror. Virkefelterne overlapper i høj grad hinanden, ligesom effektiviteten afhænger af samarbejde med andre landes tjenester. I den følgende gennemgang er vægten lagt på begrebet terror. • Trusler imod rigets og borgernes sikkerhed er en sag for efterretningstjenesterne. • Indenfor landets grænser opererer Politiets Efterretningstjeneste (PET), herunder Center for Terroranalyse (CTA), mens Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) varetager Danmarks interesser uden for grænserne. • I alle tilfælde fungerer arbejdet ud fra ”Efterretningskredsløbet”: Beskrivelse af behov for oplysninger, Indhentning, Bearbejdning, Analyse og Rapportering. Kredsløbet kan gentages efter behov.
Terror i nyere historisk tid (efter 1945) • Den politiske terror i Europa op gennem 1960’erne, 70’erne og 80’erne. – ETA, Spanien (3+4=1, Baskerland) – IRA, Nordirland (Sinn Fein) – De Røde Brigader, Italien (Mordet på Aldo Moro i marts 1978) – Baader-Meinhof (Tyskland) – Senere: Rote Armee Fraktion (RAF) – Sorte September (PLO) • Terror andre steder i verden. – FARC og ELN i Colombia. – Den lysende sti (Sendero Luminoso) i Peru. – Black Panther Party (BPP), et militant politisk parti i USA i 60’ernes og ’ 70’erne. • Statsterrorisme. – Hitler, Stalin, Mussolini. – Kim-dynastiet i Nordkorea. – Pol Pot i Cambodja (1976 -1979). – Argentinas militærdiktatur (1976 -1983). – Tyrkernes overgreb på kurderne og Armenien. – François Duvalier (Papa Doc) og senere sønnen Jean-Claude Duvalier (Baby Doc) Haiti. – Muammar Gaddafi (Libyen), ansvarlig for La Belle (1986), Lockerbie (1988) og Niger (1989). • Terror i efterkrigsårene (1945 – 1950) – Irgun Zvai: Militant jødisk undergrundshær bomber Hotel Kong David Juli 1946 (91 dør).
Hotel Kong David Den militante jødiske undergrundshær Irgun Zvai Leumis gennemfører et terrorangreb mod King David Hotel i Jerusalem i 1946, hvor 91 mennesker dræbes og 46 andre såres.
Terrorangreb i USA • Oklahoma City Den 19. april 1995 detonerer Timothy Mc. Veigh en lastbil fuld af sprængstof (kunstgødning og dieselolie) foran Alfred P. Murrah Federal Building. Terrorangrebet, som var den voldsomste terroraktion i USA's historie før 9/11–angrebet, koster 168 mennesker livet, heraf 19 børn. Bygningen husede den amerikanske forbundsregering samt en vuggestue og en børnehave. Mc. Veigh blev dømt til døden og siden henrettet. Motivet var et stort had rettet mod den føderale regering. • 9/11 -angrebet Fire kaprede fly rammer World Trade Center i New York, Pentagon og en mark i Pennsylvania tirsdag den 11. september 2001, hvorved 2973 personer dør. Desuden omkommer de 19 flykaprere, som gennemførte de mange koordinerede angreb. Ifølge hjernen bag terrorangrebet, Khalid Sheikh Mohammed, skulle det 4. fly have ramt United States Capitol, hovedsædet for USA's Kongres. USA's reaktion førte til ’Krigen mod terrorisme’. Herefter fulgte krigene i henholdsvis Afghanistan og Irak. • Boston maraton Den 15. april 2013 blev to bomber bragt til sprængning tæt på mållinjen ved maratonløbet i Boston, USA. Ved sprængningen af de to bomber omkom tre personer, mens 183 blev såret. En af de omkomne var en 8 -årig dreng. De to brødre, 19 -årige Dzhokhar Tsarnaev og 26 -årige Tamerlan Tsarnaev, begge af tjetjensk afstamning, blev eftersøgt. De røvede en 7 -eleven og dræbte politimanden Sean Collier. Tamerlan Tsarnaev dræbt blev under flugten. Dzhokhar Tsarnaev blev senere fundet og anholdt i en båd i en baghave. Den 24. kuni 2015 blev han idømt dødsstraf. • Religiøs fanatisme Specielt amerikanske abortklinikker er ofte mål for terrorisering gennem trusler, hærværk, bortførelser, ildspåsættelser og drab. Army of God (Guds hær) er en fundamentalistisk kristen gruppe i USA, der som hovedmål har at få ændret abortlovgivningen, så det ikke længere er tilladt at udføre aborter.
Terror efter 9/11 • Moskva 2002: 40 tjetjenske terrorister angriber Dubrovka-teateret i Moskva. 912 tages som gidsler, hvoraf 129 senere dræbes og flere end 700 kvæstes. Russiske OSNAZ-styrker pumpede en ukendt gas ind i ventilationssystemet, før de stormede bygningerne. • Istanbul 2003: Den 15. november detoneres to lastbilsbomber ved de jødiske synagoger Bet Israel og Neve Shalom (27 dør, 300 såres). Den 20. november detoneres to lastbilsbomber ved HSBC Bankens hovedkontor og ved det britiske konsulat (30 dør, 400 såres). • Rusland 2004: Islamiske fundamentalister tager flere end 1200 børn og voksne som gidsler i Beslan skolen (Nordossetien / Det nordlige Kaukasus). 334 civile blev dræbt, heraf 186 børn, i kampe mellem terroristerne og russiske og ossetiske sikkerhedsstyrker. • Syrien 2006: Militante islamister sætter Danmarks ambassade i brand. • Pakistan 2008: En bilbombe eksploderede ved middagstid den 2. juni foran den danske ambassade i Islamabad (8 dør, 24 såres). • Mumbai 2008: I perioden 26. – 29. november (174 dør). • Boston 2013: Maratonløbet angribes (3 dør + 183 kvæstes). • Peshawar 2014: En skole angribes i Pakistan (132 børn + 13 voksne dør). • Sydney 2014: Gidseltagningen på Lindt Chokolat Café (2 dør). • Sinai 2015: Det formodede terrorsprængning af et rutefly til Sankt Petersborg (224 dør).
• • • • • Terror i Europa Madrid 2004: Ti bomber eksploderer i tre lokaltog (191 dør, 1700 såres). London 2005: Fire bomber eksploderer 7. juli i metroen og i en bus i London (52 dør, 700 såres). Norge 2011: Anders Behring Breivik sprænger en bombe i regeringskvarteret i Oslo og dræber efterfølgende børn og unge på øen Utøya (77 dør). Toulouse 2012: Syv personer (franske soldater og jøder) dræbes mellem 11. og 22. marts. Bulgarien 2012. Angreb på jødiske turister i Burgas-lufthavnen (seks dør, 32 såres). Bruxelles 2014: Den 29 -årige franskmand Mehdi Nemmouche dræber fire på det jødiske museum. Paris januar 2015: Satireredaktionen Charlie Hebdos og et jødisk supermarked angribes (17 dør). Paris november 2015: Seks koordinerede angreb rammer et fodboldstadion, et musikspillested og flere restauranter (130 dør og 368 såres, heraf 99 alvorligt). To af ti gerningsmænd fra Belgien, tre fra Frankrig. 22. marts 2016: I Bruxelles dræbes 32 personer og 300 såres ved angreb i lufthavn og metro. 13. juni 2016: I Magnanville nordvest for Paris dræbes en 42 -årig politimand og hans 36 -årige kone med knivstik foran deres hjem af den 25 -årige Larossi Abballa. Parrets treårige søn tages som gidsel, men overlever. 14. juli 2016: I Nice blev omkring 86 mennesker dræbt, da en gerningsmand sidst på aftenen pløjede gennem en menneskemængde med en stor lastbil under festlighederne i anledning af landets nationaldag, Bastille dag. Gerningsmanden blev standset og dræbt af politiets skud mod lastbilen. 18. juli 2016: I delstaten Bayern blev fire turister fra Hongkong såret, da den 17 -årige flygtning Muhammad Riyad, sent på aftenen angreb dem med en økse og en kniv i et tog mellem Würzburg og Treuchtlingen. En tilkaldt politipatrulje opsporede gerningsmanden, som de skød og dræbte. 22. juli 2016: I den tyske delstat Bayern dræbes ni personer af skud ved , da den 18 -årige tysk-iranske Ali David Sonboly sidst på eftermiddagen skød omkring sig ved Olympia Shopping Centre (OEZ) i München. Gerningsmanden var besat af tanker om massedrab. 24. juli 2016: I byen Reutlingen, tæt på Stuttgart, blev en gravid kvinde dræbt, og to andre personer såret, da en sindsforvirret 21 -årig syrisk asylansøger angreb dem med en machete på åben gade. Gerningsmanden anholdes. Samme dag såres 15 personer i delstaten Bayern, da en 27 -årig afvist asylansøger fra Syrien detonerer en selvmordsbombe ved vinbaren Eugens Weinstube i byen Ansbach tæt på Nürnberg. Gerningsmanden, som var psykisk syg, havde sværget troskab til IS. 26. juli 2016: I Saint-Étienne-du-Rouvray i det nordlige Frankrig dræber to 19 -årige gerningsmænd den 85 -årige præst, Father Jacques Hamel, og såret en anden person under en gudstjeneste. Begge dræbes af politiet. 19. dec. 2016: I hovedstaden, Berlin, dræbes 12 personer, mens 48 andre kvæstes, da 23 -årige tunesiske Anis Amri pløjede igennem et travlt julemarked ved Gedächtniskirken på den kendte handelsgade Kurfürstendamm. 31. dec. 2016: I Istanbul, landets største by, dræbes 12 tyrkere og 27 udlændinge, mens 40 andre kvæstes, da en bevæbnet 34 -årig usbeker nytårs nat tiltvang sig adgang til natklubben Reina i Ortakoy-distriktet, hvor omkring 600 gæster fejrede nytårsaften. Gerningsmanden, som er medlem af en centralasiatisk IS-celle, slap væk.
Fascistisk terror (Højreorienterede og nationalistiske angreb) • Bologna-massakren (italiensk: Strage di Bologna) var en bombesprængning på hovedbanegården i Bologna, Italien, om formiddagen 2. august 1980. Terrorhandlingen dræbte 85 mennesker og sårede flere end 200, da adskillige kilo sprængstof eksploderede i en overfyldt ventesal. Den yderligtgående højreorienterede terrororganisation Ordine Nuovo er blevet anklaget for aktionen, mens to agenter fra SISMI (det italienske hemmelige politi) og stormesteren for frimurerlogen Propaganda Due, Licio Gelli, blev senere dømt for vildledning af efterforskningen. • Ved oktoberfesten i München, Vesttyskland, eksploderede en improviseret sprængladning 26. september samme år. Her blev 13 personer dræbt og 221 andre alvorligt såret. Terrorangrebet, der ses som et af de alvorligste i Tyskland siden Anden Verdenskrig, kostede gerningsmanden, den højreekstremistiske geologistuderende Gundolf Köhler, livet. Det er dog tvivlsomt, om han alene stod bag terrorhandlingen. • Den jødiske synagoge i Paris blev 3. oktober samme år udsat for et terrorangreb, netop som de franske jøder skulle fejre Sabbat og Sim'hat Torah. Fire personer mistede livet, mens 46 blev såret, da en motorcykel pakket med sprængstof eksploderede udenfor templet. Det var det første dødbringende angreb på jøder sin Anden Verdenskrig. Den canadiske palæstinenser Hassan Diab blev i 2014 udleveret til Frankrig i forbindelse med sagen.
Terror herhjemme • August 1977 - maj 1978: Bombemanden fra Gladsaxe. Ni rørbomber. • December 1972 - maj 1989: Blekingegade-banden. Støttede bl. a. Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP). Den 22 -årige politibetjent Jesper Egtved Hansen dræbes på åben gade i Kbh. • Januar 1979: Terrorangrebet på Kongens Nytorv i København. • Juli 1985: Terrorangrebet mod Northwest Orient Airlines på Vester Farimagsgade • Juli 1985: Terrorangrebet mod den jødiske synagoge i Krystalgade. • Marts 1992: Terrorangrebet i Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade. • Juni 2005: Brandattentatet mod integrationsminister Rikke Hvilshøj. • September 2010: Præmatur eksplosion på Hotel Jørgensen (Lors Doukajev). • Februar 2015: Angrebene på Krudttønden og synagogen i Krystalgade (2 dør).
Angrebene på Krudttønden og synagogen i København • Gerningsmanden selv blev dræbt af 29 skud tidligt søndag morgen den 15. februar 2015 under en ildkamp med Politiets Aktionsstyrke (AKS) på Svanevej ved Frederikssundsvej i København. • DNA-spor beviste senere, at gerningsmanden havde været ved Krudttønden. • I løbet af søndagen blev fire personer anholdt ved en række ransagninger i København. • Den 27. februar blev yderligere en 18 -årig mand anholdt og sigtet for medvirken. • De to angreb gav efterfølgende anledning til en del selvransagelse hos myndighederne. • Lørdag den 14. februar angreb den 22 -årige Omar Abdel Hamid el-Hussein et debatmøde i Krudttønden og dræbte den 55 -årige filminstruktør Finn Nørgaard. • Straks efter det første angreb blev adskillige ubevæbnede soldater fra Politihjemmeværnet indsat. • Natten til søndag angreb Hussein den jødiske synagoge i Krystalgade og dræbte den 37 -årige vagt Dan Uzan. • Flere danske og svenske politifolk blev såret ved de to angreb. • Det anvendte våben var et gevær M/95, stjålet fra Hjemmeværnet.
Afværgede angreb herhjemme • September 2006: Vollsmose-sagen: Odense politiet anholder syv personer. • Februar 2007: Glostrup-sagen: Fire unge mænd tiltales for terrorplaner i Bosnien. Den 18 -årige Abdul Basit Abu-Lifa idømmes syv års fængsel. • September 2007: Glasvej-sagen: I Storkøbenhavn sigtes otte mænd for at planlægge terror. • Oktober 2009: Terrorplaner mod Jyllands-Posten Den 3. oktober anholdes Headley af FBI i Chicago på vej til København. (Også ansvarlig for terrorangrebet i Mumbai november 2008. ) Den 18. oktober anholdes den canadisk-pakistanske Rana i sit hjem. • September 2010: Bombe på Hotel Jørgensen - 24 -årig tjetjener Lors Doukajev • December 2010: Fire personer fra Sverige anholdes i Herlev og Greve (Jyllands Posten). • Juli 2015: Boghandleren fra Brønshøj, Sam (tidligere Said) Mansour, idømmes fire års fængsel, fratagelse af sit danske statsborgerskab og udvisning af landet, når fængselsstraffen er udstået. I en tidligere retssag i 2007 blev Mansour idømt tre år og et halvt års fængsel for at opfordre til terror.
Hvad er terrorisme Definitioner: • I FN har man ikke kunnet blive enige om en definition af begrebet ’terror’. • Schmid og Jongman foreslog i deres bog ’Political Terrorism’ fra 1988 følgende: "Terrorisme er en metode til fremkaldelse af frygt med gentagne voldsaktioner, udført af (semi -) ulovlige individer, grupper eller statslige aktører, af idiosynkratiske, krimineller politiske årsager, ved hvilken – i modsætning til mord – direkte vold ikke er det vigtigste mål. Det umiddelbare menneskelige offer for volden vælges i almindelighed tilfældigt (målmuligheder) eller selektivt (repræsentativt eller symbolsk mål) fra en målgruppe og tjener som meddelelsesskaber. Trussels- og voldsbaserede kommunikationsprocesser mellem terrorismeorganisation, offer, og vigtige mål anvendes for at manipulere det direkte mål (de direkte målgruppe(r)) og forvandle dem til mål for terror, mål for krav, eller mål for opmærksomhed, beroende på om det er trussel, tvang eller propaganda, der tilstræbes i første række. ” • Man kan lave sin egen formulering: Terror er, når en person, organisation eller stat bevidst anvender vold, trusler, repressalier eller nægtelse af basale rettigheder overfor en regering, civilbefolkning, minoritetsgruppe eller enkeltpersoner, eller forstyrrer samfundets infrastruktur, for ved frygt direkte eller indirekte at fremme eller opnå et ulovligt eller udemokratisk mål. • Det, som alle kan blive enige om (på begge sider), er: – Ens egne folk er stolte og tapre frihedskæmpere. – Fjendens folk er kriminelle terrorister (som spiser små børn). Er der forskel på retfærdig oprørs- og frihedskamp kontra religiøse og politiske despoters magtkamp? (Tænk på de danske frihedskæmpere) Måske skal definitionen blot være: ”Terror er angreb på civile og angreb i fredstid”. • •
Hvad er terrorisme Den danske straffelov § 114. ”For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade: 1. Manddrab efter § 237. 2. Grov vold efter § 245 eller § 246. 3. Frihedsberøvelse efter § 261. 4. Forstyrrelse af trafiksikkerheden efter § 184, stk. 1, retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler m. v. efter § 193, stk. 1, eller groft hærværk efter § 291, stk. 2, hvis disse overtrædelser begås på en måde, der kan bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab. 5. Kapring af transportmidler efter § 183 a. 6. Grove våbenlovsovertrædelser efter § 192 a eller lov om våben og eksplosivstoffer § 10, stk. 2. 7. Brandstiftelse efter § 180, sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke efter § 183, stk. 1 og 2, sundhedsfarlig forurening af vandforsyningen efter § 186, stk. 1, sundhedsfarlig forurening af ting bestemt til almindelig udbredelse m. v. efter § 187, stk. 1. 8. Besiddelse eller anvendelse m. v. af radioaktive stoffer efter § 192 b. Stk. 2. På samme måde straffes den, som med det i stk. 1 nævnte forsæt transporterer våben eller eksplosivstoffer. Stk. 3. Endvidere straffes på samme måde den, der med det i stk. 1 nævnte forsæt truer med at begå en af de i stk. 1 og 2 nævnte handlinger. [8]
Hvad er terrorisme Mål og formål: Hvor målet er nærmest tilfældigt valgt fra den ene aktion til den næste (f. eks. banegårde, indkøbscentre, militærinstallationer osv. ), så er formålet (direkte eller indirekte) mere overordnet, f. eks. at vælte en regering, at få den til at trække sine tropper ud af et land, eller at indføre en ny styreform (kultur) i et land. Målet for den enkelte aktion er altså noget sekundært i forhold til formålet, til forskel fra sabotage, hvor selve målet er det primære. Man vil typisk opdele terrorgruppers formål i Politisk, Religiøs og Statsterrorisme. En slags ’semi-terrorisme’ kan dog være organiserede grupper, f. eks. øko-terrorister, der hverken ser sig selv som politiske og religiøse, F. eks. Earth Liberation Front (ELF) eller UNI-bomberen (Ted Kaczynski) i USA (1978 – 1995).
• Hvem er terroristerne Terrorgrupper og gerningsmænd: – Globale terrorister, som er organiseret, trænet og sendt ud i verden, på en unik mission. – (Man kan frygte, at de skjuler sig blandt flygtninge. ) – Smågrupper, som ofte har andre problemer i tilværelsen, opfinder på eget initiativ en mission, som de (efterfølgende) dedikerer til en større sag (F. eks. i Paris januar 2015). – Soloterrorister (ensomme ulve), som tilsyneladende er velfungerende i samfundet, udvikler over længere tid et brændende had mod en ’stor uretfærdighed’ i verden. Solo’erne har ofte gennemgået et selvradikaliserende forløb med diskontinuert / perifer tilknytning til islamistiske miljøer på nettet og i den virkelige verden. – Foreign fighters. Herboende radikaliserede unge, som vender hjem efter at have kæmpet for Islamisk Stat (IS), og herefter udgør en terrortrussel (F. eks. i Paris november 2015). – Højreradikale nationalister (politiske aktører), som ser en trussel i indvandring og flygtningestrømme. Afbrænding af asylcentre i Sverige og Tyskland (Pegida-bevægelsen / Nynazister / Anders Behring Breivik). – Venstreorienterede aktivister, som f. eks. forsøger at nedbrænde politiskolen. (Blekingegadebanden skaffede penge til blandt andre PFLP. ) – Semi-terrorister, som f. eks. angriber minkfarme eller fracking-boringer. – Statsterrorisme: Regeringers overgreb på egen befolkning (undertrykkelse, vilkårlige anholdelser, fængsling uden rettergang, tortur, henrettelser og forsvinden). – Folkemord henføres ofte under statsterrorisme.
Folkemord (siden Anden Verdenskrig) • Rwanda Den 6. april 1994 blev landets præsident, Habyarimana, dræbt, da hans fly blev ramt af to missiler, mens det var ved lande i hovedstaden Kigali. Straks efter var et af det 20. århundredes mest omfattende folkedrab i gang, hvor omkring 800. 000 mennesker blev slået ihjel på mindre end 100 dage. Folkedrabet var omhyggeligt planlagt af en lille hutu-elite, der ikke ønskede at dele magten med tutsierne. • Bosnien Efter Bosnien den 6. april 1992 erklærede selvstændighed fra et Jugoslavien i opløsning, startede en krig, da den jugoslaviske hær (JNA), der reelt var styret af den serbiske præsident Slobodan Milosevic, angreb landet. Konflikten, som varede mere end tre og et halvt år, kostede over 100. 000 menneskeliv. Tortur, tvangsfordrivelser og koncentrationslejre blev under krigen en del af hverdagen for den bosniske befolkning. Under hærchefen Ratko Mladics ledelse blev flere end 8000 muslimske drenge og mænd henrettet i byen Srebrenica i 1995. Massakren betragtes som det største drab på en befolkningsgruppe i Europa siden Anden Verdenskrig. Det internationale samfund forsøgte adskillige gange at forhandle med de krigsførende parter, men først i 1995 lykkedes det at indgå Dayton-aftalen, som delte landet i to enheder: En muslimsk / kroatisk del (17 kantoner) og en serbisk domineret republik. Den tidligere bosnisk-serbiske leder, Radovan Karadzic, blev senere idømt 40 års fængsel for folkemordet i Srebrenica i 1995. • Cambodja De Røde Khmerers kommunistiske revolution fra 1975 -1979 kostede omkring 1, 7 millioner menneskeliv. Da Pol Pot (Født som Saloth Sars i 1928) og hans oprørsbevægelse i 1975 væltede den cambodjanske regering, blev De Røde Khmerer i første omgang modtaget som befriere. Under De Røde Khmerer var Cambodja stort set lukket for omverdenen. Efter regimets fald i 1979 førte bevægelsen fortsat guerillakamp mod den siddende regering. De sidste Røde Khmerer overgav sig først i 1998, efter Pol Pots død.
Folkemord (siden Første Verdenskrig) • Armenien Mellem 1 og 1, 5 million armeniere omkom i perioden 1915 -1918, og massakrerne og fordrivelsen af armeniere var så systematiske, at de i dag karakteriseres som folkedrab. De ansvarlige i den osmanniske ledelse blev dog aldrig retsforfulgt, og mange, herunder Tyrkiet, benægter i dag, at det har fundet sted. Med folkedrabet 1915 -1918 var næsten hele den armenske befolkning på ca. 2 millioner mennesker fra den tyrkiske del af Osmannerriget forsvundet; størstedelen var slået ihjel, andre var fordrevet til nabolande som Syrien, Rusland og Egypten. • Sovjetunionen Det stalinistiske regime mellem 1928 og 1953 omfattende forbrydelser mod landets egen befolkningen, herunder massearrestationer og vilkårlige henrettelser. Ingen er blevet dømt for at have begået folkedrab i Sovjetunionen, og det diskuteres hvorvidt forbrydelserne mod menneskeheden som fandt sted, kan kaldes folkedrab og opfylder kriterierne fremsat i FN's folkedrabskonvention (forfølgelse af national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe). Kulakkerne, som blev forfulgt, var en social gruppering. Stalin deporterede derimod 13 hele nationale og etniske grupper, som blev sendt i permanent eksil i øde områder af Sovjetunionen alene på grund af deres nationale eller etniske baggrund. • Tyskland Under Anden Verdenskrig (1940 – 1945) blev op imod 60 mio. mennesker dræbt, herunder seks mio. jøder, der sammen med andre var ofre for Hitlers folkemord (Holocaust). Jøder, homoseksuelle, kommunister og modstandsfolk fra hele Europa blev fragtet til udryddelseslejre i Polen og Tyskland.
Hvordan er den moderne terror • • • • Efter den kolde krigs ophør og Sovjetunionens sammenbrud blev den politiske terror gradvis afløst af den religiøse terror. Efter 9/11 (2001) blev terrorismen mere global end regional. Al-Qaeda blev med tiden eneste aktør på verdensscenen for terror. Efter Osama Bin Ladens død i maj 2011 blev organisationen fragmenteret, og er nu stort set uden en central koordinering. De enkelte celler opererer stadig over hele verden dag i dag. Islamisk Stat (IS), som opstod i 2003 efter invasionen af Irak, blev i mange år set som en del af al. Qaeda. Fra februar 2014 afbrød de to grupper al kontakt og er i dag ærkefjender på slagmarken i Syrien. Adskillige halvstore (al Qaeda-) terrorbevægelser i mellemøsten og Afrika har siden skiftet side og erklæret troskab til IS. Senest har IS oprettet afdelinger i 25 af Afghanistans 34 provinser, hvor de prøver at udkonkurrere Taliban. I Egypten har Ansar Bayt al-Maqdis skiftet side fra al Qaeda til IS og kalder sig nu Sinai Provins. Tusindvis af militante rejser hvert år til mellemøsten for at kæmpe sammen med IS. Små selvbestaltede terrorgrupper over hele verden (Europa, USA og Australien) bekender sig til IS eller al-Qaeda, når de gennemfører deres (selvmords-) terroraktion, uden nogen som helst forudgående kontakt. Altså uden ordrer fra ’hovedorganisationen’. Mange smågrupper og ’ensomme ulve’ lader sig radikalisere af karismatiske personligheder i moskéer, fængsler og lignende steder eller via Internettet. F. eks. Lastbilangrebet i Nice på Bastilledagen. Målene er i høj grad militær og politi, men i stigende grad forsøger man at undergrave turistindustrien. Som altid er jødiske/israelske mål også prioriterede. I Danmark er målene koncentreret om ikoner for ytringsfrihed (Muhammed-tegningerne). Ofte er det et mål i sig selv at blive martyrer (Enten selvmordsbomber eller suicide by cop ). De fleste terrorangreb i verden er dog rettet gensidigt mellem shia- og sunnimuslimer. Man taler om en stedfortræderkrig (proxy) mellem Iran og Saudi Arabien. Iran støtter åbenlyst shia-grupper, der i vesten betegnes som terrorgrupper, mens saudiske rigmænd financierer visse sunni-grupperinger. Politiske / nationalistiske bevægelser udgør ligeledes en trussel mod samfundet.
De nye terrorgrupper • • • Taliban i Afghanistan og Pakistan. Al-Qaeda i Mellemøsten og Nordafrika. Al-Shabaab (Al-Qaeda) i Østafrika (Somalia). Al-Nusra Front / Jabhat al-Nusra (Al-Qaeda) i Syrien. Islamisk Stat i Syrien, Irak og Libyen. Sinai Provins (Islamisk Stat i Egypten) hed tidligere Ansar Bayt al-Maqdis. Boko Haram (Islamisk Stat) i Sahel-regionen (Nigeria, Tchad og Cameroun). Boko Haram har eksisteret siden 2004. Andre grupper (PLFP, Hizbollah, Houthier og kurdisk PKK) Pirateri udfor Somalia (samarbejder ikke med al-Shabaab). Pirateri udfor Guinea (samarbejder ikke med Boko Haram). Og mange andre… (Uighurer i Kina) EU’s terrorliste: Abu Nidal, Al-Aqsa martyrernes brigade, Al-Aqsa e. V. , Al-Takfir og Al. Hijira. Babbar Khalsa, Filippinernes kommunistparti, Gama'a al-Islamiyya, Islami Büyük Dogu Akincilar Cephesi, Hamas , Hizbul Mujahideen, Hofstadgroep, Holy Land Foundation for Relief and Development, International Sikh Youth Federation, Khalistan Zindabad Force, PKK (Kurdistans arbejderparti), Tamilske LTTE (Liberation Tigers of Tamil Eelam), ELN (Ejercito de Liberacion Nacional), Palæstinensisk Islamisk Jihad, PFLP (Folkefronten til Palæstinas befrielse), PFLP-GC, Colombianske FARC (Fuerzas armadas revolucionarios de Colombia), DHKP (Devrimci Halk Kurtulus Parisi-Cephesi), Den lysende sti (Sendero Luminoso), Stichting Al Aqsa, Kurdistans frihedsfalke TAK (Teyrbazen Azadiya Kurdistan)
Islamisk Stat (IS) • I foråret 2014 brød Islamisk Stat med al-Qaeda og skiftede kort efter navn til Islamisk Stat, som organisationen selv kalder sig. • Dog kaldte udbrydergruppen sig først ”Islamisk Stat Irak og Levanten” (ISIL), senere ”Islamisk Stat Irak og Syrien” (ISIS). I dag kalder de sig blot Islamisk Stat (IS). • IS omtales i udlandet som Daesh. • I juli 2014 erklærede IS, at organisationen havde etableret et kalifat i Syrien og Irak, altså en statsform, som bygger på islam, og søger at samle verdens muslimer. Abu Bakr al-Baghdadi udråber sig selv som Kalif. Siden har IS opnået markant tilslutning blandt militante islamister verden over. • IS er i konflikt med både det syriske regime og andre terrorgrupper i området, herunder al-Nusra Front (Jabhat al-Nusra), som er al-Qaedas afdeling i Syrien. • IS har officielle undergrupper i Libyen, Ægypten, Algeriet, Tunesien, Yemen, Libanon, Jordan, Saudi-Arabien, Afghanistan, Pakistan og Nigeria. Flere af IS’s undergrupper i disse lande har tidligere været med i al-Qaeda. • Andre terrorgrupper i Marokko, Somalia, Israel, Palæstina, Usbekistan, Philippinerne og Indonesien har sværget troskab til IS, men er endnu ikke anerkendt af IS. • I Afghanistan og Pakistan vil IS oprette den såkaldte Khorasan-stat, men Taliban bekæmper dem i provinserne Helmand, Nangarhar, Farh og Zabul. • IS skønnes i dag at have mellem 20. 000 og 30. 000 krigere i Syrien og Irak.
IS terrorangreb (eksempler) • 6. oktober 2015 dræbes 25 personer ved forskellige angreb i Sana og Aden, Yemen. I Aden rammer bomber et hotel, der huser medlemmer fra Yemens regering samt hovedkvarteret for tropperne i den Persiske Golf, som kæmper mod Houthi-oprører. I Sana eksploderer en bombe i en moske. • 10. oktober 2015 dræber to selvmordsbombere flere end 100 personer ved en fredsdemonstration i Ankara, Tyrkiet, hvor kurdiske separatister og folk fra den tyrkiske venstrefløj deltager. • 31. oktober 2015 styrter et russisk passagerfly med 224 personer ned i det nordlige Sinai. Efterfølgende påtager Sinai Provins (IS i Egypten) sig ansvaret for terrorhandlingen, som angiveligt er hævn for Ruslands militære støtte til Bashar al-Assads regime i Syrien. Målet er desuden at skade Egyptens turistindustri, som i høj grad er med til at finansiere præsident Abdel Fattah al-Sisis militærstyre. Det blev senere fastslået, at flyet havde haft en bombe ombord. • 4. november 2015 dræber en lastbil fyldt med sprængstof fire politibetjente nær en politistation og sårer mindst fem civile i El Arish, Egypten. • 12. november 2015 dræber selvmordsbombere 43 personer i Beirut, Libanon. • 13. november 2015 dræber terrorister fra Islamisk Stat (IS) 129 sagesløse civile ved forskellige men koordinerede angreb i Paris, Frankrig. Seks gerningsmænd detonerer deres selvmordsbomber, mens en dræbes af politiet. 352 personer såres, heraf 99 alvorligt. Yderligere et offer dør senere. Under det efterfølgende opklaringsarbejde detonerer en kvindelig selvmordsbomber, da politiet trænger ind i en ejendom. Angrebet var hævn for Frankrigs kamp mod IS.
IS på tilbagetog (2016) I takt med at Islamisk Stat i første halvdel af 2016 har mistet mere end 40 % af deres terræn i Syrien og Irak, begynder de i stigende grad at ty til terrorhandlinger – også i andre lande. Som oftest er det er lokale, som bliver radikaliseret til at udføre angrebene. • Tyrkiet 17. februar blev mindst 28 mennesker dræbt i det centrale Ankara, da et køretøj med eksplosiver sprænges ved siden af en militærbus, der holdt for rødt lys. • Tyrkiet 12. januar: 12 tyske turister dræbes og 16 andre såres, efter at en syrisk selvmordsbomber detonerede i Sultanahmet-kvarteret i centrum af Istanbul. • Tyrkiet 13. marts: Ved et bombeangreb blev mindst 37 mennesker dræbt, da en bil eksploderede ved et busstoppested nær Kizilaypladsen i den centrale del af hovedstaden, Ankara. Flere end 125 personer såres. • Saudi Arabien 4. juli: Flere koordinerede selvmordsangreb ramte i dag tre byer. Tyrkiet 28. juni: I Istanbuls internationale Atatürk-lufthavn blev omkring 40 personer dræbt, da tre selvmordsbombere sidst på dagen gennemførte et angreb med Kalashnikov-geværer, før de detonerede deres bomber. Der var 13 udlændinge blandt de omkomne. Omkring 240 andre personer blev såret, heraf 40 alvorligt. • Tyrkiet 7. juni blev 11 personer dræbt, da en bilbombe rettet mod en politibus eksploderede i centrum af Istanbul. • Bangladesh 2. juli 2016: I hovedstaden, Dhaka, blev 20 gæster på restauranten Holey Artisan Bakery i ambassadekvarteret Gulshan dræbt, efter syv militante sent aftenen før stormede stedet og tilbageholdt folk i 12 timer. To politibetjente blev desuden dræbt i det indledende skyderi med gerningsmændene. Endvidere blev 30 betjente såret. • Irak 3. juli: I hovedstaden, Bagdad, blev omkring 150 personer dræbt, heraf 25 børn, og op imod 200 andre såret, da to terrorangreb sent i aftes og natten til i dag ramte travle handelsområder i storbyen.
Sinai Provins (IS i Egypten) • Den egyptiske terrorgruppe, som oprindeligt hed Ansar Bait al-Maqdis, blev dannet under den egyptiske revolution i 2011. • Deres mål er, at Sinai-halvøen bliver en provins i det kalifat, som Islamisk Stat (IS) vil etablere. • Gruppen intensiverede deres aktioner efter militærkuppet i Egypten i 2013. • Efterfølgende rejste gruppens leder, Abu Osama al-Masri, og cirka 20 tilhængere til Syrien, hvor de modtog terrortræning. • I november 2014 svor gruppen troskab til Islamisk Stat og skiftede navn til Sinai Provins. • Gruppen skønnes i dag at have mellem 1. 000 og 1. 500 militante islamister under våben. • Sinai Provins opererer primært i den nordlige del af Sinai-halvøen (North Sinaiprovinsen).
PAUSE
• Terrortruslen nu Globalt: Shia- og sunnimuslimske fraktioner bekæmper fortsat hinanden voldsomt over hele verden og på alle niveauer. Der er i høj grad tale om en ”stedfortræderkrig” mellem Iran og Saudi Arabien. Amerikanske og jødiske mål er altid udsatte mål med en kombination af politisk og religiøs begrundelse. • Europa: Europa er - ligesom resten af vesten - truet af repressalier for vores deltagelse i kampen mod de store terrorgrupper al-Qaeda og Islamisk Stat (IS). Det er dog ikke Danmark, men primært Frankrig og Storbritannien, som står for skud i Europa. I 2015 har IS slået til med omfattende terrorangreb i Europa. I hele Europa har man de senere år set en opblomstring af nationalistiske bevægelser (Sverigedemokraterna / Gyldent Daggry i Grækenland / Femstjernebevægelsen i Italien) hvilket kan tænkes at visse inspirere højreradikale. • Danmark: Danmark huskes stadig i visse kredse for Muhammed-tegningerne, men ikke for vores bidrag til krigene i Irak, Afghanistan og Libyen. • Hacherangreb og Cyberwarfare: Spionage og angreb rettet imod enkeltpersoner eller samfundets infrastruktur. (F. eks. Phishing, DDo. S- og APT-angreb, men også påvirkning af den politisk proces)
Terrorplagede lande Flest omkomne ved militante angreb begået af ”ikke-statslige aktører” i 2014: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Irak - 9929 mennesker Nigeria - 7512 mennesker Afghanistan - 4505 mennesker Pakistan - 1760 mennesker Syrien - 1698 mennesker Somalia - 801 mennesker Ukraine - 665 mennesker Yemen - 654 mennesker Den Centralafrikanske Republik (CAR) - 589 mennesker Sydsudan - 567 mennesker Kilde: Institute for Economics and Peace Terrorism Index - Vision of Humanity
Terrorbekæmpelse i fremtiden (diskussion i grupper) 1. Mere social forebyggelse? 2. Mere overvågning af befolkningen? 3. Virker det? 4. Mere militær og politi? 5. Mere magt, kontrol og straf? 6. Hvem vinder på det? 7. Hvor stort er problemet egentligt? 8. Kan det falde tilbage på os selv, hvis vi gør for meget? 9. Hvad har historien lært os? 10. Er der større trusler?
Masseovervågning ? ? ? * Masteoplysninger (mobiltelefon) indsamles og gemmes. * Personlig kommunikation (E-mail, Face. Book, Twitter osv. ) bliver registreret og gemt. * Køb med betalingskort / Mobile Pay registreres. Den enkelte vare kan spores til kundens kreditkort. * Pengesedler scannes (med nr. ) i butikkerne, så pengestrømmen kan følges rundt i samfundet. * Pakketransport registreres med indhold. (Officielt for at sikre kvaliteten og målrette reklamer. ) * Kryptering på internettet forbydes, eller kræver at efterretningstjenesten har en ” 3. nøgle”. * Borgerne tvinges til at bruge Smart-Phone, for at kunne logge ind på arbejds-PC og lignende. * Borgerne tvinges til at bruge elektronisk adgang til eget hjem, arbejdsplads og offentlige bygninger. * Taletidskort uden navn forbydes (kræver oprettelse med f. eks. Nem-ID). * Nummerpladescannere opsættes alle vegne til overvågning og kontrol af kørsel. * Rejsekortet kobles sammen med kreditkortet og kan spores tilbage til ejeren. * DNA-registeret (som findes for alle nyfødte) samkøres medicinalindustrien og kriminalregistret. * Skolebørn og studerende registreres med fravær og valg af emner for studieopgaver. * Borgernes medicinregister samkøres med andre registre. * Borgernes biblioteksregister samkøres med andre registre. * Brug af Tv-streaming registreres (hvem ser hvad) og præsenteres som ”en ny service”. * Borgernes abonnementer på aviser, medlemsblade og reklamer registreres. * Mikrofoner og kameraer opsættes i kirker, moskéer, lufthavne og banegårde. * Kriminalpoliti og efterretningstjenester får adgang til mikrofoner (Tv, Pc og Mob. ) i private hjem. * Kameraer i det offentlige rum tillades, men skal være registreret og til rådighed for myndighederne.
Hvordan forebygger man så terror • Socialt arbejde (generelt): – Menneskerettigheder og lighed (mindre ulighed) – Antiradikalisering – Udslusningsforløb og mentorordning for målgrupper – Aarhus-modellen • Efterretningsvirke (generelt): – Anmeldelser (andre myndigheder + privatpersoner) – Internationalt samarbejde (Europol + Interpol) – Overvågning af lokaliteter / sociale medier – Human ressource – Internetlogning og Meta-data (høstak) – Registrering af rejseaktiviteter (GPS-sporing + Rejsekort) – Udlandsrejser (konfliktzoner / sårbare målområder) – Bande- og opklaringsregistret – Økonomiske spor (digital økonomi) – Handel med farlige stoffer – Målrettet observation og aflytning • Forebyggende opklaring (konkret trussel): – Overvågning – Sporing af kontakter – Fastlægge personkreds – Fastlægge mønstre – Fastlægge mål, tid og sted – Mobilisering / iværksættelse
Radikalisering (tre mulige faser) Marginaliseringsfasen: • Isolering (Skole, arbejde, kulturelt, socialt eller økonomisk) • Tabuiserede personlighedstræk (Religion, misbrug eller afvigende adfærd) • Ringe eller intet socialt netværk • Uddannelsesmæssigt tilbagestående • Værdiløs fortid, formålsløs nutid og håbløs fremtid. • Frustration (manglende afløb for evner, holdninger og muligheder) • Rammer typisk andengenerationsindvandrer Radikaliseringsfasen: • Nye kontakter og fællesskab • Finder en højere mening med livet • Brug af kompetencer • Øjner ’håb’ for fremtiden Antiradikalisering: • Nye muligheder • Inklusion • Ansvar • Belønning • Aarhus-modellen / WRAP (Workshop to Raise Awareness of Prevent)
Hvordan håndterer myndighederne et angreb • Indgriben (konkret aktion): – Erkendelse – Mobilisering – Indramning + afspærring – Sikring af lignende institutioner – Evt. forhandling – Evt. befrielsesaktion – Indtrængning – Anholdelse • Efterbehandling: – Sporsikring – Bevisindsamling (vidner / logfiler) – Efterforskning – Varetægtsfængsling – Retssag og dom – Feedback – Erfaringsudveksling
Hvordan afspærrer man ?
Sådan afspærrer man !
Aktuelle konfliktzoner Konflikter som vi HAR (haft) andel i: • Afghanistan • Irak • Libyen • Sydsudan • Mali • Søpirateri ved Afrika • Arktis • Syrien Konflikter som vi IKKE har en andel i: • Ukraine • Yemen • Nordkorea • Det sydkinesiske Hav • Dele af Afrika / Egypten Konfliktzoner, hvor danskerne elsker at holde ferie: • Egypten • Tyrkiet • Thailand NATO’s og USA’s strategi: • Det delte NATO (Ude / Hjemme) • Det nye USA (Mellemøsten / Fjernøsten)
Døgnrapport (uddrag) • • • Lørdag – 28. november 2015 – Afghanistan I hovedstaden, Kabul, blev den regionale chef for landets uafhængige valgkommission, Abdul Rahman Rodwal, i morges forsøgt dræbt, da en selvmordsbomber detonerede i myldretiden i Shaheed-området. Rodwals chauffør mistede livet, ligesom adskillige tilfældige forbipasserende blev såret. Endnu har ingen påtaget sig ansvaret, men Taliban mistænkes for at stå bag attentatforsøget. Lørdag – 28. november 2015 – Irak I Tuz Khurmatu, omkring 175 km. nord for hovedstaden Bagdad, blev mindst syv personer dræbt, da en selvmordsbomber i dag detonerede en bilbombe tæt på en af politiets kontrolposter ved et shiamuslimsk turkmensk marked. Fire af de omkomne var politifolk, mens tre var civile. Mindst 17 andre blev såret ved angrebet, som ingen har taget ansvar for endnu. Lørdag – 28. november 2015 – Cameroun I Far North-regionen blev mindst fem personer dræbt, da formodede Boko Haram-militante i eftermiddags detonerede to selvmordsbomber i landsbyen Dabanga. Angiveligt er der en kvinde og hendes to børn såvel som to soldater blandt ofrene. Lørdag – 28. november 2015 – Egypten Nær ved hovedstaden, Kairo, blev fire politifolk dræbt, da to maskerede gerningsmænd på motorcykel åbnede ild mod dem ved en kontrolpost på en bro i bydelen Giza. Endnu har ingen har påtaget sig ansvaret for angrebet. Lørdag – 28. november 2015 – Tyrkiet I Diyarbakir blev advokaten Tahir Elci dræbt, da ukendte bevæbnede gerningsmænd i dag skød ham, mens han talte til medierne. Elci blev ramt i hovedet, mens 11 andre personer blev såret. Advokaten er tidligere blevet kritiseret af tyrkiske ledere for at sige, at det forbudte Kurdistans Arbejderparti (PKK) ikke er en terrororganisation. Politistyrker brugte vandkanoner og tåregas mod omkring 2000 demonstranter ved de efterfølgende uroligheder, hvor to betjente omkom. For få dage siden blev chefredaktøren for avisen Cumhuriyet, Can Dündar, og hans leder af Ankara-redaktionen, Erdem Gül, arresteret og sigtet for 'forræderi'. Det skete efter, at præsident Recep Tayeb Erdogan personligt havde anmeldt de to redaktører til politiet. Avisen havde samme dag afsløret, at den tyrkiske efterretningstjeneste MIT sendte lastvogne fulde af våben og andet militært grej ind i Syrien i januar sidste år.
Andre trusler end terror • Rusland og den hybride krigsførelse: – (Ukraine, Polen, Baltikum og de nye atommissiler). • Cyberkrig og -terror: – Den simple hacker, der laver ’drengestreger’ – De organiserede kriminelle, som søger økonomisk vinding – Organisationer, med et overordnet politisk eller religiøst mål – Staters angreb på vores infrastruktur (Transport, energi og kommunikation) – Overvågningssamfundet: NSA, PET, Helbredsdatabase og Udbt. Danmark. – Afsløringer: Edward Snowden, Julian Assange (Wiki. Leaks), Chelsea (Bradley) Manning. • Kampen om Arktis: – (Den omvendte stedfortræderkrig). • Pandemier: – Ebola, MRSA, SARS, MERS + H 1 N 1, H 5 N 1 og H 5 N 7 • Klimaforandringer: – (Vandstandsstigning, skybrud, storme, hedebølge) – (Tørke, sult og oversvømmelser i Afrika). • Folkevandringer: – (Flygtningestrømme fra Afrika og mellemøsten). • Det ukendte ? ? ?
Giordano Bruno Tretten år gammel blev Filippo Bruno elev ved San Domenico-klosteret, hvor han først læste på universitetet, og siden trådte ind i dominikanerordenen under navnet Giordano Bruno. I 1575 opnåede han en doktorgrad i teologi og rejste året efter til Rom. Bruno prøvede at få sine synspunkter til at falde sammen med katolicismen, men for ham var universet uendeligt, fyldt med stjerner som vores sol, alle omgivet af planetsystemer, hvor intelligente skabninger kan bo: "Sådan bliver Guds herlighed forstærket, og udstrækningen af hans rige tydeliggjort, han forherliges ikke af én, men af talløse sole, ikke af én jord, men af tusinde, ja, jeg siger en uendelighed af verdner. " Da inkvisitionen forberedte en kætterisag mod ham, flygtede han fra Rom og indledte sin årelange vandring gennem Europa og tilbagelagde omtrent 10. 000 kilometer til fods mellem Europas universitetsbyer. Tilbage i Rom blev han senere fanget, forhørt og dødsdømt. Den 17. februar 1600 blev Bruno ført til retterstedet med barberet hoved, mens han til det sidste nægtede at tie stille. Bruno blev brændt nøgen og levende for øjnene af byens befolkning. Hans brændte knogler blev knust til aske, som spredtes for alle vinde. Brunos forbrydelse var i virkeligheden, at han forsøgte at forandre det verdenbillede, man kendte, og det samfund, som (magtfulde) folk var lykkelige i. Var Bruno den tids terrorist?
Gode råd til fremtiden • Man skal bruge sin sunde fornuft. (Er det et angreb, vi står overfor? – Eller har nogen en værdi ud af at råbe ”Ulven kommer”? ) • Man skal sætte sig i andres sted. (Hvem vil gøre sådan og hvorfor? ) (Hvad er modstanderens motiv, virkemidler og handlemuligheder? ) Derefter kan et modangreb sættes ind. • Man skal prøve at se det hele lidt på afstand. (Overskue situationen frem for at overreagere. ) • Man skal tænke over, hvad der kommer til at stå i historiebøgerne. (Hvad vil være en passende respons? ) (Proportionalitetsbegrebet) • Man skal afprøve nye idéer. (Når udfordringerne ændrer karakter, må beredskabet følge med. )
Скачать презентацию Terror i tiden Overblik Terror Terrere lat
b5aa30537f4d519fa3c1e6fafb4e4d3d.ppt