Kundskabsledelse i ‘The Learning Economy’ Oslo, Oktober 2008 B. -A. Lundvall Aalborg University, Denmark Sciences Po, Paris
Kundskabsledelse i ‘the learning economy’ to hovedkonklusioner 1. Kundskabsledelse består i at kombinere og koordinere forskellige kilder til kompetenceopbygning indenfor rammerne af en lærende organisation. 2. Udfordringerne for kundskabsledelse er forskellige i forskellige lande og regioner. De skandinaviske lande har fællestræk og afviger fra resten af Europa.
Disposition af mit foredrag 1. 2. 3. 4. 5. 6. Introduktion af den lærende økonomi. Ny vægtning af virksomhedens økonomiske funktioner i den lærende økonomi. Indre modsætninger i den lærende økonomi – overfladiskhed og polarisering som problemer. De tre kilder til virksomhedens kompetenceudvikling – rekruttering, kompetenceudvikling og netværk. Hvad kendetegner lærende organisationer? Hvorfor bidrager de til vækst og beskæftigelse i den lærende økonomi? Den nordiske landes relative succes afspejler at de er avancerede udgaver af den lærende økonomi.
Fra den kundskabsbaserede økonomi til den lærende økonomi § Alle økonomier er baseret på viden – dette gælder ikke kun vores epoke. § Derimod er det unikt for indeværende epoke at både nyproduktion og destruktion af viden foregår med voldsom hast. § Derfor finder jeg det mere retvisende at referere til epoken som ’den lærende økonomi’.
Den lærende økonomi som vision § Hurtigere omstilling l l l kortere levetid for produkter kortere halveringstid for kvalifikationer (1 år for computeringeniører? UM 1997) evne til hurtig læring som konkurrenceparameter for individer, virksomheder og regioner § Nye udfordringer for l l Interesseorganisationer Uddannelsesinstitutioner Virksomheder Erhvervspolitik
Den lærende økonomis drivkrafter § Drivkrafter l l l Globalisering Deregulering Informations- kommunikations- og transportteknologi § Selvforstærkende process l l Selektion af lærenemme virksomheder Selektion af lærenemme individer
Er finansdominans af den lærende økonomi langtidsholdbar? § Er fokus på share-holder value og finansinteresser med til at undergrave den mere dybdeborende og refleksive videnproduktion? § Kan tempoet blive for højt og omstillingspresset for stort set i forhold til evnen til at lære. § Risiko for intellektuel ’strip-mining’? Om at bevæge sig hurtigt i kendte spor snarere end at engagere i dybde- og nytænkning? § Stiller krav på at det offentlige sikrer ressourcer for grundforskning med lang sigt og dybde.
Den indbyggede tendens til polarisering undergraver den lærende økonomi § Dem med uddannelse har en fordel i en turbulent virkelighed. § De har bedre forudsætninger for at lære nyt § De tilbydes som regel mere efteruddannelse af deres arbjedsgivere. § Dette giver polarisering som problem fordi bred deltagelse og social sammenhængskraft understøtter den lærende økonomi § Stiller krav til offentlig indsats som sigter til opskoling, omskoling og videreuddannelse med fokus på dem med de ringeste uddannelser.
Virksomhedens tre kilder til kompetenceopbygning § Arbejdsmarkedet l l Kvalificeret arbejdskraft – den stadig mere barske selektion indskrænker arbejdsstyrken (behov for new deal) Mobilitet (in house læring versus læring gennem jobskift) § Intern kompetenceopbygning l l Forskning og udvikling Lærende organisationer § Netværkspositionering l l Kunder og Leverandører Videninstitutioner
Virksomhedernes omstilling til den lærende økonomi § Revurdering af personaleplanlægning og kompetenceudvikling for ansatte § Nye ledelsesformer med decentralisering af ansvar § Nye former for arbejdsorganisation med færre trin i hierarkierne § Nye horisontale forbindelser mellem afdelinger § Revurdering af netværkspositionering § Nye koblinger til vidensinstitutioner § Socialt ansvar for oplæring af de læringssvage
Dynamiske virksomheder har en bedre performance § Dynamiske virksomheder har udviklet et nyt produkt, etablereret lærende organisation og netværksforbindelser til kunder og vidensinstitutioner. § Statiske virksomheder har ikke udviklet nyt produkt og ikke etableret lærende organisation. § Statiske virksomheder dominerer indenfor bygge og anlæg og indenfor transport mens de dynamiske dominerer indenfor industri og forretningsservice. § Dynamiske virksomheder er mere produktive og skaber flere jobs og de tilbyder mere stabile jobs (gælder også ufaglærte). § Stort potentiale fornyelse.
Sammenfatning 1. 2. 3. 4. 5. Kundskabsledelse består i at kombinere og koordinere forskellige kilder til kompetenceopbygning indenfor rammerne af en lærende organisation. Udfordringerne for kundskabsledelse er forskellige i forskellige lande og regioner. De skandinaviske lande har fællestræk og afviger fra resten af Europa. I den kommende recessionsperiode kan vi forvente et stærkt omstillingspres og her er nordiske virksomheder bedre stillet end man er i resten af Europa. Det bliver en særlig vigtig opgave at fastholde satsning på kompetenceudvikling i en periode med finansielle vanskeligheder og voksende arbejdsløshed. New Deal handler om at etablere en mere retvis fordeling af muligheder til at lære nyt i og udenfor arbejdslivet.
Скачать презентацию Kundskabsledelse i The Learning Economy Oslo Oktober 2008
da2d56e040b6aa808c300333af045a5f.ppt