IFS netværket 2016 Vi er her for at

Скачать презентацию IFS netværket 2016 Vi er her for at

5a23d15cac9f7d76c4f1b1bccb83feef.ppt

Количество слайдов: 60

IFS netværket 2016 ”Vi er her for at more os – og det er dødsens alvorligt” Anders Jensen, botaniker, livsnyder tidligere landmand Det du fokuserer på – bliver der mere af – så hvad fokuserer du på? Borgerens ressourcer? Finn Blickfeldt Juliussen Ergoterapeut, psykoterapeut. Faglig konsulent, projektleder

Fortællingen del 1 År 2000 introducerer Videnscenter for Socialpsykiatri recovery begrebet i dansk praksis. Hvilket gradvist har bevirket at "kronicitets paradigmet" (en gang psykisk syg altid syg) har mistet terræn, til fordel for en fagprofessionel indsats med et rehabiliteringsperspektiv (udviklingsorientering). År 2009 ratificerer Danmark Handicapkonventionen. Hvilket gradvist har bevirket at der fokuseres på inklusion og deltagelse for alle med funktionsnedsættelse I 00’erne har vi således bevæget os fra en klinisk til en social tolkning af borgeren. Fra diagnose syn til fokus på borgerens individuelle livsverden. Her ses handicappet eller sygdommen, først og fremmest som et tab eller begrænsning af mulighederne for den enkelte borgers deltagelse. Handicappet består i at borgeren forhindres i at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Fortællingen del 2 Der bliver op gennem 00’erne et øget fokus på disse hindringer i omgivelserne. Hindringer ift borgerens deltagelse. Samt et stigende fokus på borgerens trivsel og individuelle opfattelse af hvad et godt liv er. Vel og mærke: Trivsel i den forstand, som borgeren selv definerer trivsel. Samtidig udvikles sundhedsbegrebet, fra at sundhed hovedsagelig har været et spørgsma l om grøntsager, gode motionsvaner, nul røg og moderat indtag af alkohol, bliver sundhed nu i ligeså høj grad et spørgsma l om borgerens adgang til deltagelse og borgerens mestring. Sundhed og trivsel er to sider af samme mønt. Og dermed er den enkeltes sundheds tilstand afhængig af den enkeltes trivsel i livet. Den enkeltes trivsel hænger sammen med den enkeltes kapacitet til at ha ndtere dagligdags udfordringer og mulighed for at indgå i fællesskaber. Der er sammenhæng mellem trivsel, livskvalitet og vores mulighed for at holde os raske livet igennem. Holde os raske fysisk og psykisk.

Fortællingen del 3 Op gennem 00’erne vænner først tilbud til at kalde sig ”recovery orienterede”. Siden vænner kommuner sig til at kalde deres tilbud recovery orienterede og endelig vælger regeringen i 2013 at udvikle en recovery orienteret psykiatri rapport – og iværksætte recovery fremmende projekter. Recovery er kommet op nedefra, fra borgerne, fra de fagprofessionelle i praksis, fra dig og mig. Nu er recovery central i landets officielle social og sundheds politik. Tillykke med det IFS, Danmarks ældste socialpsykiatri netværk. Professor Tom Andersen (Åben Dialog) udtrykker behovet for recovery således: ”Når først én forandrer sig får flere gerne lyst til at forandre sig. Nogle gange er det ikke kun mennesker der kommer sig, nogle gange kan man se hele systemer får brug for at komme sig” Men det er lige præcis her at det bliver svært.

Fortællingen del 4 Det er lige præcis her at det bliver svært, for recovery er ikke et statsligt eller kommunalt begreb. Recovery er heller ikke et fagligt begreb. Recovery er ene og alene borgernes begreb ! Recovery betyder at det er hver enkelt borger som selv skal beslutte hvad trivsel er i livet for netop ham eller hende. At det er den enkelte borger som selv skal beslutte hvad det gode liv er. Recovery betyder også at det er borgeren som sætter de mål der skal arbejdes efter. Og ganske langsomt ser vi en udvikling hvor det er borgeren selv der vælger hvem der skal være en del af det team som borgeren vil støtte sig op af i borgerens proces med at komme sig. Dette team kan fx bestå af et par fagprofessionelle, en søster, en gammel dansk lærer, en ven og lederen af den lokale skak klub. Eller af nogle helt andre. Vi ser også at borgerne får pengene til selv at betale de fagprofessionelle. At borgeren konkret bliver arbejdsgiver.

Fortællingen del 5 Den nye fagprofessionelle rolle er at stille sig til rådighed med redskaber, metoder og systematik – eller med andre ord, et fælles sprog. Redskaber, metoder og systematik er en form for fælles sprog på tværs af sektorer, forvaltningsgrene og på tværs af praksis og myndighed. Den enkelte fagprofessionelle stiller sig til rådighed og spørger borgeren: kan du bruge de redskaber og de metoder vi her tilbyder dig? Hvis ja – fint. Hvis nej – så skal borgeren tilbydes andre redskaber og metoder. Det fælles nye sprog er altså redskaber, metoder og systematik. Sproget muliggør kommunikation på tværs af fagprofessionelle med forskellige uddannelser. Det fælles sprog om redskaber, metoder og systematik gør det muligt at kommunikere på tværs af faggrupper, på tværs af socialpsykiatri, sygehuspsykiatri, jobcenter og forvaltning. Men hvad er så det fælles sprog mellem alle disse fagprofessionelle og hovedpersonerne, borgerne?

Fortællingen del 6 Det fælles sprog mellem borgere og fagprofessionelle er et fælles sprog omkring trivsel. Hvordan trives du lige her og nu? Hvad er det gode liv i din optik. Dette trivsels spørgsmål retter sig i ligeså høj grad mod dig som fagprofessionel, som det retter sig mod hoved personen. Hvad er det gode liv i din optik? Hvordan trives du i tilværelsen? Hvordan skal du kunne arbejde med trivsel hvis ikke du selv trives? Hvordan skal du kunne arbejde med det gode liv, hvis ikke du selv har et godt liv? Borgernes og de fagprofessionelles trivsel er tæt forbundne, så forbundne at det er svært at forestille sig den ene gruppe trives hvis den anden gruppe mistrives. Det ved Socialstyrelsen fra vore forebyggelsesprojekter ift vold og magtanvendelse. Her giver vi fagprofessionelle og borgere nye metoder, redskaber og systematik – og samtidig stiller vi skarpt på hvordan borgernes trivsel udvikler sig og hvordan de fagprofessionelles trivsel udvikler sig.

Hvordan er målgruppen? 5 øvelsen Skriv fem (5) ting som karakteriserer målgruppen som du kender den. Målgruppen af borgere der hvor du arbejder

Ressource fokus Vidste du, at dans gør dig klogere? Når du lærer nye serier og sætter trin sammen, forbedrer du ikke bare din koordination og motorik, men hele din hjernekapacitet. Et 21 år langt studie, udført af forskere fra Albert Einstein College of Medicine i New York har vist, at mennesker, der danser flere gange om ugen, forbedrer deres kognitive evner markant – hvilket vil sige, at de bliver skarpere til at lære og forstå ting og samtidig reducerer risikoen for at blive ramt af demens med hele 76 pct. Læsning, bordspil og det at udøve musik virker med samme høje tal. Kilde: From the Einstein Aging Study (J. V. , R. B. L. , M. J. K. , C. B. H. , C. A. D. , G. K. , M. S. , H. B. ) and the Departments of Neurology (J. V. , R. B. L. , C. B. H. , C. A. D. , G. K. , H. B. ), Epidemiology and Social Medicine (R. B. L. , C. B. H. ), and Physical Medicine and Rehabilitation (A. F. A. ), Albert Einstein College of Medicine, Bronx, N. Y. ; and the Department of Psychology and the Center for Health and Behavior, Syracuse University, Syracuse, N. Y. (M. S. ). This community-based study has followed a cohort of persons who did not have dementia at base line, with the use of detailed clinical and neuropsychological evaluations performed at intervals for up to 21 years. 19, 20 We examined the influence of individual and composite measures of cognitive and physical leisure activities on the risk of the development of dementia. Among cognitive activities, reading, playing board games, and playing musical instruments were associated with a lower risk of dementia. Dancing was the only physical activity associated with a lower risk of dementia.

Ressource fokus Alle har leget som børn og haft positive oplevelser med bevægelse. Der ligger store ressourcer i at aktivere indlejrede kropserfaringer fra tiden før, sygdommen brød ud. Uanset hvor syge mennesker er, så bliver mange nærværende og tilstede, na r de deltager i fysisk aktivitet. Det a bner op for en anden kommunikation. Idræt handler ikke bare om sundhed, men er et psykologisk og kulturelt begreb, som er vigtigt, na r vi taler rehabilitering og recovery. At være til stede i sin egen krop giver en oplevelse af mestring. Borgerne fa r det bedre, bliver nærværende og er bedre i stand til at være sammen med andre. Mange borgere har på grund af sygdommen mistet kontakten til deres netværk. Aktiviteter i idrætsfællesskaber virker inkluderende. Deltageren oplever at være del af et fællesskab, som kan være med til at bryde isolationen og skabe nye netværk. Al forskning peger på, at det mest afgørende vendepunkt på vejen mod recovery er, at borgeren fa r brudt isolationen og føler, at hun er del af meningsfulde aktiviteter. Og her passer idræt perfekt ind Cand mag Jim Toft. Ph. d afhandlingen: "Fysisk aktivitet som behandlingsmetode for skizofrene patienter”

Ressource fokus • Nogle botilbud arrangerer score kurser og net dating • Nogle botilbud uddanner beboerne hos Center for Konfliktløsning. • Nogle botilbud ansætter natur vejleder. Det betyder at beboerne får tilbud om at sove i skov shelter, strand shelter eller marks shelter under trygge vilkår. Og dermed lærer naturens og deres eget sprog at kende Hvordan udvikler i ressourcefokus hos jer?

Rehabiliteringscollege Aalborg Definition af det dobbelte KRAM: • K – kost • R rygning • A – alkohol • M – motion • • K – kompetencer: personlige positive egenskaber R – relationer: anerkendende sociale netværk A – accept: fokus på det du kan gøre noget ved M – mestring: ha ndterer livets udfordringer – eller søger hjælp Salutogenese (årsag til sundhed) fokus på ressourceorienterede faktorer, der opretholder eller kan genskabe psykisk robusthed, ha b, handlekraft og ”lysten til livet”. Kilde Camilla Ottensen Kilde: Sund by netværket http: //sund-by-net. dk/om-netvaerket/

Rehabiliteringscollege Aalborg Den primære ma lgruppe på Rehabiliteringscollege Aalborg er borgere som er motiverede for at arbejde med deres egen udvikling, det være sig enten i forhold til egen mentale sundhed og livsmestring eller i forhold til job og udannelses muligheder. Det kan være borgere i ressourceforløb, førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, indlagte borgere i psykiatrien sa vel som borgere fra botilbud eller egen bolig. Den sekundære ma lgruppe på Rehabiliteringscollege Aalborg er peer mentorer. Peer mentorerne vil blive uddannet i at kunne varetage undervisningselementer på rehabiliteringscollege Aalborg. Rehabiliteringscollege Aalborg besta r af to linjer: 1. Linje for Mental sundhed og Livsmestring – her undervises fx i Livshistoriefortælling og mindfulness. 2. Linje for Job og Uddannelse. Her undervises borgeren ift sine personlige, sociale og faglige kompetencer, ved at deltage i træningskurser som: Styr livet, Identitet og arbejde samt Kommunikation. Kilde: Rehabiliteringscollege Aalborg kommunes helhedsplan 2016

Ressourcefokusering bygger på seks antagelser: 1)funktionsnedsættelse er en del af borgeren, ikke hele borgeren 2) borgere med funktionsnedsættelse har de samme behov som alle andre 3) selvom man har en funktionsnedsættelse, er man i stand til at træffe gode beslutninger i eget liv 4) der er ikke én hjælp, der passer til alle 5) værdsatte sociale roller er vigtigt for det at trives 6) mål skal udspringe fra borgeren selv

INSP – ressourcefokus og læring • Ressourcefokus: INSP Roskilde, et nyt sted for byens borgere at mødes. • Ressourcefokus: INSP, det kreative som et mødested for alle – også mennesker med funktionsnedsættelse. • Ressourcefokus: INSP, inspiration, læring og udfoldelse som fælles mødested for byens borgere – m/u funktionsnedsættelse. Ressource fokus bruger bevægelsen: ”Vi vil ikke have det i tilbyder – vi vil have det i har ! Netværk, familie, uddannelse og job. STOP tillært hjælpeløshed” STOP celebrating problems”. UK refocus on recovery. Reflekter over de 5 ting som kendetegner målgruppen

Kaptajn Hulgaard Kaptajn Jespersen anno 2016. Øvelse i at bryde vane og vise fleksibilitet. 1) De tre forreste rækker går ned bagerst og blander sig således at du på begge sider sidder sammen med en du ikke kender 1) De tre bagerste rækker rejser sig og søger frem i salen, bland dig således at du sidder sammen med en du ikke kender – til begge sider 1) Resten rejser sig og blander sig således at du sætter dig et nyt sted og til begge dine sider sidder sammen med en du ikke kender. https: //www. youtube. com/watch? v=Zz. H 8 Kc. WLg. CA

To reflekterende teams Først og fremmest skal vi have lavet to reflekterende team. Hvert reflekterende team består af 5 personer. I hvert reflekterende team sidder 5 ledere og/eller tillidsmænd og/eller arbejdsmiljørepræsentanter De to reflekterende teams skal med passende mellemrum reflektere over mit oplæg På forskellige tidspunkter vil jeg høre hvad det ene og det andet reflekterende team tænker om dette eller hint.

Reflekterende team Hvilke tanker sætter oplægget i gang hos dig? 1. Tag afsæt i de tanker du gør dig 2. Relater det du hører til dit eget område, din egen praksis Regler for reflekterende team Vær anerkendende i forhold til at fokusere på det nyttige i det du hører Det jeg hører får mig til at tænke på…. . Det jeg hører inspirerer mig i forhold til at …. . Tal en af gangen. Afbryd ikke hinanden. Når du tager ordet efter en anden, forsæt fra hans/hendes afsluttende sætning – gerne med hans/hendes ordvalg Tal ikke for længe af gangen Ingen gode råd Reflekter over ressource øvelsen

Definition: mental sundhed WHO’s definition: ”Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker”. Mental sundhed er altså et positivt begreb. Mental sundhed kan opleves på et individuelt niveau, hvor den enkelte evner at tage kontrol over sit eget liv og levevilkår, og udøve selvbestemmelse. Eller på et kollektivt niveau, hvor lokalsamfund eller grupper i fællesskab handler for at få større indflydelse og kontrol over levevilkår. Kilde: Sund by netværket http: //sund-by-net. dk/temagrupper/mental-sundhed/ Ikast Brande Kommune har som den første kommune i landet vedtaget ”Det Dobbelte KRAM” i deres sundhedspolitik (december 2012)

Delagtiggøre – forudsige balance De tre processer, der tilsammen styrker en overordnet følelse af sammenhæng i livet og dermed fremmer den mentale sundhed og robusthed. • DELAGTIGGØRE: At delagtiggøre andre i sine oplevelser giver meningsfuldhed – det handler om at finde mening, ha b og motivation til at gøre noget ved situationen. • FORUDSIGE: At kunne forudsige begivenheders gang giver begribelighed – det handler om at udvikle en forsta else af sig selv og den omverden man er en del af og de mennesker man kommer i kontakt med. • BALANCE: Den rette belastningsbalance mellem krav og ressourcer giver ha ndterbarhed – det handler om, at kunne klare og handle på en belastende situation. Kilde: Det Dobbelte KRAM” Et salutogent arbejdsgrundlag for temagruppen om Mental Sundhed i Sund By Netværket af Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune

Samarbejdets kontekst Oplevelsen af kontrol i eget liv, er afgørende for at mennesker kan samarbejde. Når borgeren har oplevelse af en vis kontrol, kan borgeren ud delegere en del af denne kontrol til eksempelvis en fagprofessionel. Dette går under betegnelsen ”samarbejde”. Når mennesker mister oplevelsen af kontrol i eget liv, kan der optræde angst. Angst ifm kamp/flugt mekanismen kan risikere at ende i at borgeren ikke magter sin del af samarbejdet (ud delegeringen af en del kontrol til fagprofessionelle). Dette kan ende i isolation og i pressede situationer i vold. Vold som vold eller vold som selv skade. Det er afgørende at borgeren får øget fornemmelsen af kontrol i eget liv. Ift egne følelser og tanker. Men også oplevelsen af kontrol i eget hjem, ift de fagprofessionelle, ift målene for indsatsen Kilde: Uhrskov (2012). En undersøgelse af Low Arousal metodens teoretiske grundlag og de mulige implikationer for den professionelle praksis. Københavns Universitet.

Samarbejdets kontekst Forskning og undersøgelser dokumenterer at når fagprofessionelle oplever borgeren som forståelig, så har fagprofessionelle oplevelsen af kontrol. Så reagerer fagprofessionelle lettere rummende, løsningsorienteret og ikke restriktivt. Omvendt, når fagprofessionelle oplever en borger som uforståelig, så har fagprofessionelle oplevelsen af kontrol tab (de forstår ikke). Nu har fagprofessionelle en tendens til at reagere restriktivt i et forsøg på at opnå kontrol med situationen. Der er en verden til forskel på reaktionen hvis fagprofessionelle oplever en borger som: ”bevidst provokerende” versus ”over stimuleret med indtryk”. ”Isolationssøgende” versus ”behov for at trække sig lidt tilbage” ”Splittende” versus ”bevidst om hvad hun vil og vælgende” ”Urealistisk” og ”relevant” er eksempler på fagprofessionelle magt ord Høgsbro m. fl (2012) Når grænserne udfordres. Aalborg Universitet

Samarbejdets kontekst Recovery orientering afspejler at der er tale om et møde mellem to ekspert positioner. På den ene side borgeren som erfarings ekspert, med indefra perspektivet I forhold til personlige livserfaringer, drømme og ideer om hvad et godt liv er og indeholder. På den anden side de fagprofessionelle eksperter med udefra perspektivet, metoder og redskaber. I mødet mellem disse to ekspert positioner, stiller den fagprofessionelle en samarbejdsorienteret, tidsbestemt, koordineret og vidensbaseret indsats til rådighed for borgeren Empowerment citat: ”Fag-professionelle må opgive deres ene-ekspert rolle og lade deres magtposition udfordre - for derved at give borgerne mulighed for at udvikle deres egen magt” Kilde: Forskningsoverlæge Lene Falgaard Eplov. Psykiatrisk & psykosocial rehabilitering. Eplov 2010. Empowerment citat: ”Den største udfordring i dag syntes at være udvikling af begreber, forskning og praksis med henblik på at gøre de involverede borgere til centrale aktører, subjekter – i en praksis der vedrører deres liv” Kilde: Filosof Uffe Juul Jensen. Rehabilitering for sundhedsprofessionelle. Vinther Nielsen 2009.

Empowerment og resonans Erfarings eksperter bestemmer selv, hvem de vil samarbejde med. Øger trivsel og dermed mulighed for udvikling Høje Taastrup, Aarhus, Odense og Fredericia har sat fokus på at opnå mere resonans – forstået som umiddelbar samklang i relationerne mellem erfarings eksperter og fagprofessionelle. For at understøtte det har erfarings eksperterne fået indflydelse på, hvem de ønsker at samarbejde med Erfarings eksperterne sammensætter selv det team af fagprofessionelle, som de synes vil være bedst til at støtte dem. Det gør de både ud fra, hvem de har resonans med og ud fra de fagprofessioenelles særlige kompetencer. Det kan fx være, at erfarings eksperten har brug for en fagprofessionel med særlig viden om kost og ernæring. Eller viden om øget netværk og integration i lokal samfundet. Eller hvordan man scorer en kæreste. . . Kilde: Resonans – når relationer får liv. Socialt Udviklingscenter SUS. 2014

Choice and control Choice and Control is a new way of thinking about how you arrange your care and support. It is designed to help you to receive services in a way that suits you and your family, and offers you more control over the way your services are delivered. This is also known as self directed support. Under Choice and Control: • You are able to decide who cares for you and how • You are assessed based on your personal needs and allocated a Personal Budget • We do not tell you what support you should have • As long as you are meeting your assessed needs, you are able to spend your Personal Budget however you like Personal Budgets: adults who are eligible for social care will receive a Personal Budget to help them. Live independently and stay healthy. Maintain your living circumstances and be with your family. Play an equal part in your local community Enjoy the best quality of life Kilde: http: //www. royalgreenwich. gov. uk/info/200050/adults_and_older_people/1513/what_is_choice_and_control

Choice and control: borgerbudgetter Aarhus Kommune går nu helt nye veje for at få langtidsledige i job. De ledige får et klippekort på 50. 000 kr. , som de selv kan disponere over – så længe pengene bruges på noget, der forbedrer deres muligheder for at komme ud af arbejdsløsheden. Det kan være alt fra fjernelse af tatoveringer til kurser eller gældsrådgivning. ”Hvis vi kan bruge pengene lidt klogere og gøre det på en måde, så de langtidsledige selv bliver engageret i at finde vej tilbage til arbejdsmarkedet, så skal vi prøve at gøre det, ” siger Aarhus rådmand Thomas Medom (SF). Initiativet, som har opbakning fra et enigt byråd, er et af de hidtil mest ambitiøse eksempler på såkaldte ”borgerbudgetter” Kommunen håber, at man ved at vise ledige tillid kan flytte dem mere, end når de mødes med mistillid, kontrol og en masse krav. Et forsøg, der er sat til at vare to år og tre måneder. Omkring 100 ledige aarhusianere ventes at få glæde af forsøget. Målgruppen forsøget er modtagere af kontanthjælp, der har været ledige i mindst 12 måneder og er i alderen 30 55 år. De skal være i kategorien af såkaldte 'jobparate', så det er ikke langtidsledige med meget store problemer. Der er aktuelt 375 borgere i Aarhus Kommune i denne kategori. Kilder: avisen. dk http: //www. avisen. dk/kommune-giver-ledige-50000 -kroner-i-haanden_357174. aspx K Mandag morgen 9. 3. 2015. https: //www. mm. dk/aarhus-model-langtidsledige-faar-50000 -kr-skaffe-sig-job

Empowerment Projekt Vendepunkter Mental sundhed på et kollektivt niveau, hvor grupper i fællesskab handler for at få større indflydelse og kontrol over levevilkår. Projekt Vendepunkter: deltagerne kommer sig og bliver eksperter i eget liv. ”Der gik en rum tid før det gik op for os, hvilken betydning det havde at Projekt Vendepunkter forgik i brugerregi og i vores egne lokaler og underviserne selv havde brugererfaring. Først da vi begyndte at fa tilbagemeldinger fra folk, så vi at de rammer vi havde etableret, skabte grobund for en tillid, en a benhed og en plads til folk som de var og mulighed for at tale om emner og oplevelser, andre ikke ville sætte på dagordenen.

Empowerment: recovery skoler Recovery forskning tildeler borgeren 4 opgaver: 1) Udvikling af en positiv identitet, der rækker udover at være et menneske med psykisk sygdom. 2) At skabe en personlig tilfredsstillende mening omkring de psykiske vanskeligheder 3) Selvstyring som overgangen fra de professionelles styring til selv at tage personligt ansvar gennem selvstyring. 4) Udvikling af værdsatte sociale roller. • Er du blevet bedre til at tage egne beslutninger? • har du aflært din opfattelse af dig selv som psykiatrisk patient? • opfatter du dig mere som et ganske almindeligt menneske, der bare har nogle forskellige problemstillinger ligesom alle andre har? Kilde Julie Chamberlain fra Center for livslang læring (Centre for Lifelong learning), Erik Olsen I takke-talen for årets pris på Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering.

Det du fokuserer på bliver der mere af TRIVSEL PÅ JOB Skriv 5 ting som for dig betyder trivel på jobbet (du må ikke bruge ordet ikke) TRIVSEL SOLO Skriv 5 ting som for dig betyder trivsel i fritiden (du må ikke notere trivsels elementer som indbefatter sociale aktiviteter. Altså, du må kun notere aktiviteter som indbefatter dig selv) TRIVSEL SOCIALT Skriv 5 ting som for dig indbefatter trivsel i fritiden. Nu må du kun notere trivsels elementer som er sociale. Du må kun notere aktiviteter som foregår sammen med andre.

Sidder du godt? Mærke stolen under din lænd. Mærk stolen støtte din ryg Bliv tung i fødderne. Bliv tung i sædet. Mærk dit åndedræt. Hvor er du varmest i kroppen? Du går på en vej. Hvordan er vejret. Temperaturen? Årstiden? Hvad ser du omkring dig? Du kommer til et sted hvor vejen deler sig i to. Du kan se på skiltet at den ene vej hedder ”den nye vej” og den anden vej hedder ”den gamle vej” Hvilken vej vælger du? Gå lidt ned af den vej du vælger. . .

Vi røntgenfotograferer en metode Vi røntgen fotograferer en metode

Hvad er det for en metode ?

Metoden/tilgangen Åben Dialog Det at udvikle en psykisk lidelse ses som en krisereaktion baseret på traumatiske hændelser og et meningssammenbrud, som endnu ikke har fundet sit sproglige udtryk. Behandlingen eller tilgangen retter sig mod at finde sproglige udtryk sammen med borgeren og netværket, sa ledes at meningen kan findes og fa et nyt sprogligt udtryk. I A ben Dialog ses psykisk lidelse ikke som en kronisk sygdom, der varer ved resten af livet. Opfattelsen i A ben Dialog er, at det er muligt at komme sig. Ma ske vil nogle vedvarende høre stemmer. Men det er opfattelsen og erfaringen, at det er muligt at arbejde med de stemmer, så man kan lære at leve med dem og ha ndtere dem og på den ma de fa et meningsfuldt liv. Kilde: Metodekatalog Orion 2014

Metoden/tilgangen Åben Dialog Livsverdenen er den umiddelbare hverdagsvirkelighed, hvorfra vi henter de væsentligste dele af vores sprog, begreber og identitet. Eksistensbegrebet betegner menneskets særlige måde at være i verden som et væsen altid i aktivitet eller konkret udfoldelse, og dermed 'altid allerede' indlejret i den fælles livsverden Kilde: Filosoffen Finn Thorbjørn Hansen (og Arendt, Foucault, Lindseth & Heidegger) Her formes de meningsgivende fortællinger, de narrativer som giver hver enkelt menneske mening. De fortællinger, den energi som driver os , får os til at stå op, gøre ting og trives. At miste sin meningsgivende fortælling kan ses som et anden forståelse af det at blive syg og/eller misbrugende.

Metoden/tilgangen Åben Dialog For forståelsen: Den sociale virkelighed skabes gennem sproget. Sproget skaber verden og former samtidig de der taler sammen Fagprofessionelle er traditionelt uddannede til at være eksperter: “…. der så hurtigt som muligt skal kunne stille en diagnose og et behandlingsforslag ud fra de oplysninger, som patienten og dennes pårørende fremkommer med. . . ” Men, i Åben Dialog er det vigtigste, at borgeren og borgerens selvvalgte netværk mødes åbent uden forudfattede holdninger, og at deres opfattelse af situationen bliver bestemmende for indsatsen.

Åben Dialog Borgeren som erfarings ekspert, netværket som ressource Åben Dialog er fælles metode fælles sprog i samarbejdet mellem Regionspsykiatrien, Socialsektionen og Jobcenter i Silkeborg. Åben Dialog er et tilbud, hvor borgeren kan invitere sit private og professionelle netværk til dialog. Fokus i Åben Dialog er på den forskel det kan gøre at samles, have dialog og høre det samme. Dagsorden for mødet skabes på mødet, ud fra dialogen blandt de deltagene. Det er borgeren, der bestemmer hvem der inviteres, med særlig fokus pa deltagelse fra det private netværk (familie, venner etc. ) samt deltagelse af relevante fagpersoner. I perioden 2009 2011 er antallet af indlæggelser faldet med 42, 9 %. Antallet af genindlæggelser er i samme periode faldet med 27, 2 %. Kilde: Silkeborg kommune. KLK. KL. DK. http: //psykiatrienshus. silkeborgkommune. dk

Åben Dialog Borgeren som erfarings ekspert, netværket som ressource Åben Dialog efteruddannelse på tværs af region og kommuner (via AP Møller) På tværs af kommunerne Svendborg , Faaborg Midtfyn – og på tværs af region Syd danmark = sammenhæng og integreret indsats. Effekt af Åben Dialog 77 % af borgerne, har ikke haft psykotisk tilbagefald 2 a r efter behandlingen er pa begyndt. 83 % var to a r efter vendt tilbage til job eller studie. Kilde: Jaakko Seikkula: A ben Dialog og netværksarbejde, Han Reitzels, Forlag 2008. Aarhus kommunes hjemmeside. En undersøgelse i Åben Dialog Odsherred viser, at 64 % af borgerne oplever, at de har fa et en større sammenhæng i deres private og professionelle netværk. Kilde: Evaluering og dokumentation af ”A bne samtaler i Odsherred. , Institut for Serviceudvikling 2006, 2007. Aarhus kommunes hjemmeside.

UDVIKLING VÆK FRA: hver enkelt fagprofessionelle er hver især ”sin egen metode” UDVIKLING HENIMOD: Hvert tilbud implementerer 3 4 socialfaglige metoder med dokumenteret effekt (skaber fælles sprog) UDVIKLING VÆK FRA: Ingen dokumentation eller ”tung mængde” dokumentation af indsatser UDVIKLING HENIMOD: Det er blot effekten af indsatsen som dokumenteres

Vista Balboa i Odense Stort set ingen drop out, < 2% Målinger dokumenterer reduktion af hash med 40% og blandingsmisbrug med 60% over 3 år. Målinger dokumenterer at der alene i Odense sker en reduktion af sengedage på 64% (2005 2011) Hvilket er en besparelse på 5 mio kroner – pr år. 86% oplever at de bedre kan forstå deres pa rørendes situation 71% oplever at det er blevet nemmere at fortælle hvordan det er at være dem. 86% oplever at det er blevet nemmere at være i kontakt med deres pa rørende 71% oplever at der opsta r færre konflikter i forhold til deres pa rørende. ”Vi er blevet en familie efter den hjælp vi har modtaget – samtaler i eget hjem virker Kilde: Odense, Vista Balboa. Ankersen, Brandt. PP 2013.

Helsing ung i Helsingør anvender metoden Feedback Informed Treatment (FIT) i misbrugsindsatsen ”Mød de unge, hvor de unge er” Helsingung bygger på tre grundsten: Accept af den unge, som den unge er; Den unge bestemmer tempoet og Den unge bestemmer vejen til et mindre misbrug eller evt. stop. Helsingung tilbyder behandlingsforløb, de r hvor de unge ga r i skole. Der er pa nuværende tidspunkt gennemført tre behandlingsforløb – et i folkeskolen og to på produktionsskolen Udviklingen er ga et fra i alt 60 indskrevne unge i 2009 til 143 i 2011. 34 % har efterfølgende stoppet deres forbrug, 20 % har nedsat deres forbrug, mens 16 unge har samme forbrug som før kontakten til Helsingung. Kilde: www. helsingung. nu

Metode kataloget Botilbuddet Orion i Hillerød har skabt sit eget metode katalog. . der er meget mere af arbejdet, der er metode- og vidensbaseret, end vi ma ske lige ga r og fa r øje på. Vi er bare uvante med at se det og sætte ord på det. . . Forstander Line Torp Abildtrup. Orion har identificeret 14 metoder de arbejder efter, fx: • • Livshistorie fortælling Åben Dialog Kognitiv metode Stemmehøring Mindfulness. Sanseintegrationsbehandling Durewall – nænsom nødværge Skriv tre metoder ned som i arbejder efter – eller som du har hørt godt om

Lovende praksis På den socialpsykiatriske Boform Skovvænget har man siden slutningen af 90’erne udviklet og arbejdet med “mestringsskemaet”. Anvendelsen af skemaet har vist sig at have en markant positiv virkning i forhold til voldsforebyggelse og som læringsværktøj. Antallet af indberetninger af magtanvendelser har været lavt i sammenligning med, hvad der kan registreres andre steder med lignende målgrupper. Kilde juli 2013 mail Dorthe Kildedal Nielsen, specialsektoren, Region Nordjylland. Den socialpsykiatriske Boform Skovvænget Det reviderede mestrings skema Øget fokus pa borgerens ressourcer og udvikling af borgerens mestringskompetencer. Øget fokus pa ressourcer og udvikling af professionelles mestring og kompetencer i relation til at støtte, følge og forsta borgerens ønske og motiver for eget liv. Øget fokus på, at borgernes og de fagprofessionelles oplevelse af tryghed og trivsel i hverdagen er tæt forbundne Øget inddragelse af ressourcepersoner blandt borgerens selvvalgte netværk. Det kan være en ven, tidligere personale – men det kan ogsa være familie eller slægtninge

Skal vi røntgen fotografere nogle metoder? • Åben Dialog (dansk metode-manual) • Feedback Informed Treatment (FIT) (dansk metode-manual) Low Aroual (dansk metode manual) Individual Placement and Support (IPS) (dansk metode-manual) Motivational Interviewing (MI) (dansk metode-manual) Critical Time Intervention (CTI) (dansk metode-manual) Assertive Community Treatment (ACT) (dansk metode-manual)

Forskning i netværk Undersøgelser peger på, at det langt overvejende er de borgere, der har et socialt netværk uden for det psykiatriske system, som formår at arbejde sig ud af de psykiske vanskeligheder. Ensomhed og isolation er omvendt de faktorer, som har størst negativ indflydelse på borgerens muligheder for recovery. Undersøgelsen viser, at borgerens sociale netværk (herunder pårørende) er blevet stadigt vigtigere for rehabilitering og recoveryprocesser. Det skyldes , at det ofte er netværket, der er med til at sikre, at borgeren oplever sig støttet i hverdagslivet og værdsat som menneske. Kilde: Sørensen, N: Det levede liv med sindslidelse. Forskningscenter for Socialt Arbejde, Professionshøjskolen Metropol. Rockwool Fondens Forskningsenhed. 2012. Håb om bedring er en central betydningsfuld enkeltfaktor for recovery, uanset om håbet bæres af den enkelte eller bæres i det betydningsfulde netværk omkring borgeren. Kilder: Slade, Topor, Farkas m. fl

Forskning i ensomhed 22 pct. af danskerne savner nære relationer og 24 pct. savner nogen at deltage i sociale aktiviteter med. Mennesker, der oplever ensomhed er derfor langt fra alene med deres savn af andre mennesker. Alligevel tier 6 ud af 10 om deres ensomhed. Det viser en ny befolkningsundersøgelse om ensomhed i Danmark, der offentliggøres på Verdens Mentale Sundhedsdag 2012. Kilde: Psykiatri-fonden. Undersøgelsen er foretaget blandt 3000 repræsentativt udvalgte danskere af analysefirmaet Cormark for Psykiatri. Fonden.

Mod ensomhed Har du brug for en besøgsven? Hvorfor ikke selv blive besøgsven? Ensomhed ødelægger ikke bare livskvaliteten, men kan være direkte skadeligt for helbredet. Ensomhed er et tabubelagt område, som netop forstærkes af, at man ikke deler den med nogen. Flere yngre melder sig som besøgsvenner og mere end 60 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder er gået sammen for at skabe Folkebevægelsen mod Ensomhed. Bevægelsen vil halvere antallet af ensomme danskere inden 2020. Fra 212. 000 danskere i 2014 til 106. 000 i 2020. Blandt andet deltager Furesø, Holbæk, Køge, København, Nyborg, Esbjerg, Aarhus og Varde kommune. Danmarks almene boliger, efterskolerne, højskolerne, frivilligcentre, kræftens bekæmpelse, Mary fonden, Meyers madhus, spejderne og mange flere. Thomas Blachman har sat siden nabovenskab. dk i verden. Kilder: http: //modensomhed. dk og https: //realdania. dk/sådan-støtter-vi/filantropiske-arbejdsformer/collective-impact

Mod ensomhed Esbjerg kommune: Øget samarbejde mellem borger, fagprofessionelle og civilsamfund. Første niveau, forebyggelse: her arbejdes med, hvordan ressourcestærke studiekammerater kan fungere som trivselspiloter og sikre ligeværdig deltagelse for alle unge på en ungdomsuddannelse, så unge med begyndende psykiske vanskeligheder undga r at falde ud af uddannelsessystemet. Andet niveau fokuserer på at borgere, der modtager § 85 tilbud, § 107 tilbud og § 108 tilbud, gennem netværksfamilier fa r mulighed for, at knytte nye sociale relationer. Tredje niveau fokuserer på at borgere, der modtager § 103 tilbud, bliver frivillige og derigennem opna r bedre mestring af eget liv og en øget deltagelse i lokalsamfundet. Kilde: Socialstyrelsen, 19 M.

Mod ensomhed Holstebro Masterplan for recovery orientering på tværs af myndighed, handicap, misbrug, udviklingshæmning og socialpsykiatri (fælles sprog) Masterplanen betyder at hver enhed (myndighed, handicap, misbrug, udviklingshæmning og socialpsykiatri) via en handleplan, skal målsætte sig selv ind i: recovery orientering Handleplanens to øverste prioriterer er bundne. Handleplanens tre andre prioriterer skal de selv fastsætte De to bundne punkter i handleplanen er 1) oprettelsen af et borger og pårørende råd med reel indflydelse 2) samt at hver borger skal have en samarbejdsplan (pædagogisk handleplan). Handleplanen skal evalueres mindst en gang månedlig og således reelt indgå i det daglige arbejde

Holstebro har udarbejdet en forandringsteori (en opskrift) Masterplan ift recovery og rehab Fælles forståelse Kompetenceudvikling Oplæg om recovery og rehab Oversættelse til Holstebro’sk Lokal omsætning Lokal handleplan for recovery og rehab Tilbuddet tager nye initiativer Tilbuddet omsætter recovery i praksis

Holstebro’s forståelse af recovery Borgeren oplever sig hørt, respekteret og anerkendt Borgeren oplever at have indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv Borgeren oplever at blive støttet i at udfolde sit fulde potentiale Borgeren oplever at få mulighed for at indgå i sociale relationer udenfor tilbuddet Borgeren har med udgangspunkt i egne ønsker kontakt til og samvær med familie og netværk i dagligdagen Borgeren oplever at trives i tilbuddet og opnår øget fysisk og mental sundhed Borgeren støttes i at opnå optimal udnyttelse af samfundets støttemuligheder

Recovery er. . . 1) At komme sig i klinisk forstand. Fagprofessionelt udefra perspektiv med fokus på symptomfrihed. Omkring 25 pct. kommer sig helt fra svære psykiske vanskeligheder 2) At komme sig socialt. Fagprofessionelt udefra perspektiv med fokus på mestring. Her kan borgeren stadig have symptomer. Men symptomerne forhindrer ikke borgeren i at deltage I arbejde, uddannelse, netværk og sociale aktiviteter. Omkring 35 pct. kommer sig socialt fra svære psykiske vanskeligheder 3) Personlig recovery. Erfarings ekspertens indefra perspektiv. Fokus på selvoplevet trivsel og det gode liv. Personlig recovery dækker alle målgrupper: handicap, ung og gammel, sociale problemer, psykiske vanskeligheder

Recovery orientering er. . . Erfarings ekspertens indflydelse styrkes på alle niveauer, med afsæt i ekspertens ressourcer Erfarings eksperten støttes til at udvikle egne brugbare løsninger og strategier Erfarings ekspertens håb, ønsker og drømme bestemmer indsatsens mål Erfarings eksperten og det nære netværk, støttes til at bevare eller genopbygge kontakt Erfarings eksperten får adgang til uddannelse og arbejde samt støtte til at bevare job Kilde: Aarhus kommune 2011: Fortsat styrket recovery-orientering i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Strategi 2011 -2013.

Dokumentation Personlig recovery I jo højere grad der er arbejdet med borgerens netværk og relationer, desto mere er der sket udvikling Jo mere der er blevet arbejdet i forhold til borgerens ønsker omkring relationer, jo mere er der sket bedring Jo mere der er arbejdet med borgerens mestring og selvhjulpenhed, jo mere er situationen forbedret Jo mere tilbud og muligheder skræddersys til den enkelte borger, i jo højere grad sker der udvikling Kilde: CFK · Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Det social indikatorprojekt. 2013

Personlige mål og recovery ”Isoleret set, er det overhovedet at sætte mål, vigtigt for den enkeltes recovery. Det at borgeren udvikler og opstiller personlige mål er en afgørende forudsætning for recovery, mere end om målene omhandler arbejde, uddannelse eller andet” Galia S. Moran Department of Social Work. Faculty of Humanities and Social Sciences. Israel. Tidl tilknyttet Boston University. Keynote-speaker ENMESH 2015.

Dansk dilemma 2016 ”At beslutte sig for at arbejde med mål i dagligdagen, vil for mange fagprofessionelle betyde at de skal indføre en ny måde at tænke på” For et praksisfelt der historisk har været selvforsynende med aktiviteter og tilbud, er det en udfordring at tænke ud over rammerne, og udvikle et positivt samspil med lokalsamfundet Ofte fokuseres mere på at udruste borgeren med færdigheder, og mindre på relationen mellem borger, omgivelser og netværk

Gruppe leg Sjovt fremtidsværksted

Litteratur STOF bladet: Feedback Informed Treatment. April 2016 STOF bladet: Åben Dialog. Organisation og praksis. 2014. http: //www. stofbladet. dk/6 storage/586/51/stof_24. 67 75. pdf Uden for nummer: Fra Klinik til borgerens livsverden. 2013 http: //www. socialraadgiverne. dk/Files/Filer/Publikationer/Udenfornummer/26 Uden. For. Nummer. pdf Socialstyrelsens vidensnotat: Mennesker med psykiske vanskeligheder. 2013 http: //socialstyrelsen. dk/udgivelser/mennesker med psykiske vanskeligheder viden der virker KL: Invester før det sker 2013 http: //www. kl. dk/Image. Vault. Files/id_64527/cf_202/Invest r_f r_det_sker_ _et_debatopl g_om_fremtiden. PDF Socialstyrelsen: Vidensdeklaration: http: //socialstyrelsen. dk/filer/tvaergaende/socialstyrelsens vidensdeklaration. pdf