Hjemmebehandling af den medicinske patient – ’det medicinske kapacitetsproblem’ FO@alm. au. dk
Behov i et sundhedsvæsen § Den akut syge – oftest med en enkelt sygdom. § funktionen veltrimmet. Grund til stolthed § Den kronisk syge § § § mere end halvdelen af voksenkontakter i AP behov for udvikling af shared care og pt-samarbejde halvdelen har mere end én sygdom § Patienten med ’medicinsk uforklarede symptomer’ (MUS) eller funktionelle lidelser. § § § ofte den største prædiktor forbrug 20 – 40 % af alle nye henvendelser i almen praksis og på mange amb. massiv mangel på viden, uddannelse og strategi APO – 2005 Rosendal, Fink m. f
Medicinsk uforklarede symptomer – MUS Somatisering Funktionelle lidelser
Kikkertundersøgelse af maven i en uselekteret population af ’sure maver’ i almen praksis Hans Chr. Kjeldsen, Ph. D 2004
MUS og kroner. Kroner Data Pia Ehlers Århus amt, 2003
Kronikeren
Shared care – 7 trin - flyt problemet – ikke patienten • • Visionære ledere, som prioriterer samarbejde Fælles kultur – ansvar og forståelse. ’Kulturledelse’ Retningslinier – hvem gør hvad? Klare kommunikationskanaler Implementering Kvalitetssikring Revision, follow up.
Informatik Almen Praksis Patient/ Borger WEB - info til pt - journaluddrag - info til prof. Hospital Kommune
Eksempler på mulig ’IT- empowerment’ - og arbejdsaflastning • • Velreguleret blodtryk Blodfortyndende behandling Velreguleret sukkersyge Etc. Den velregulerede kroniker • Hvad tilråder du mig som pt. • Hvad tilråder du mig som fagperson til fagperson
Udadgående team - løsning og/eller fejltagelse? • Et middel til ’hospital at home’ • Følge hjem ’afleveringsforretning’ • Opkvalificering og understøttelse af hjemmepleje og praksis • Empowerment (fx apopleksitræning hjemme) • • En gøgeunge? Et alibi for tomgang i hjemmepleje og almen praksis? En kilde til ulighed? En følge af pseudoforskning?
… det var lidt træls med teamet, fordi de gik ind og ændrede nogle ting. Og så gik de på påskeferie, og så stod jeg der med nogle ordinationer, som jeg ikke vidste hvad var og sådan. . MAN – rapp – læge Nogen siger direkte, at de ikke har så meget forstand på det. Så lader de eksperterne gøre det. Jeg siger tit – kan du ikke samarbejde med dem, og så siger de: ja, men det er nemmere, at de bare kører det…. MAN-rapp hjspl … det er da også for dårligt, at afdelingen ikke har bragt dem i kontakt med det palliative team… MAN-rapp-hjspl. … jeg sagde til dem, at de skulle få lægen til at kontakte teamet… Frit efter hjspl. og pårør. int.
Er sundhedsvæsnets samlede arbejdsindsats bedre eller dårligere? Sætter vi nogen faggrupper i tomgang? Får den samlede patientgruppe med sygdomme det bedre? Er ligheden i adgang til hjælp og ydelser uafhængig af afstand til sygehus bevaret? Baserer vi udviklingen på manglende evidens eller pseudoevidens?
Hvilken forsknings- og udviklingsdagsorden? § Rette pille i rette mund § Klinisk forskning – hvad kan vi ideelt? § Teknologivurdering – skal vi/vil vi/ har vi råd? § Kvalitetsudvikling – går det som det skal? § Rette patient på rette sted? § Samme tre underpinde, men …. § behov for massiv satsning
Sundhedstjenesteforskning - stilles rette spørgsmål? § Åben dyspnøklinik versus sædv. beh. i AP. § § Selvfølgelig er dyspnøklinik med EKKO, Spiro mv. bedst Hvad har vi ellers teknologi og eksperter til? § Rette forskningsspørgsmål har to eller tre sammenligningsscenarier § § Er dyspnøklinik bedre end… Sædvanlig beh. med adgang til EKKO og Spiro og evt shared care. § Evt. : Er de begge bedre end… § Sædvanlig behandling i almen praksis Udb. af en dyspnøklinik. Nielsen LS. Ph. D afh. Aa. U 2003
En annonce http: //www. mpl. dk/show. asp? id=230, eller telefon 35 26 67 85. Netversiom: alm. au. dk
FO@alm. au. dk
Скачать презентацию Hjemmebehandling af den medicinske patient det medicinske
b76ae8e6d5347040aae9ed3f75fa70c3.ppt