Forudsættelser og underforståelser i tekstanalysen I Analyseproceduren II

Forudsættelser og underforståelser i tekstanalysen I. Analyseproceduren II. Domkirken i Nørre Snede III. Aids IV. Dansk Super. Marked V. Observatøren AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 1 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Forudsættelser og underforståelser i tekstanalysen I. Redegør for kommunikationssituationen, og for hvad teksten tæller som i den (dvs. hvad er den interaktionelle mening)! II. Hvad er den pålydende kommunikative intention (genre), find de ikke -trivielle forudsættelser (adressaterne) og underforståelser (fortællerinstansen) (hvad er den informationelle mening)! III. Hvad henviser teksten til og hvad udsiger den om det, dvs. hvad er den propositionelle mening? IV. Hvad er de tematiske hovedmodsætninger i teksten (dvs. hvad er den konceptuelle mening med teksten)? V. Hvad er pointen (budskabet, kernen, tesen, det sjove, det skønne, det æstetiske) i teksten? Bo Hakon Jørgensen 2003: Intentionalitet – om litterær analyse på fænomenologisk grundlag, Syddansk Universitetsforlag. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 2 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Tekstanalysen AARHUS UNIVERSITET Ole Togeby 2003: Fungerer denne sætning? Gads Forlag Nordisk Institut 3 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede • DOMKIRKEN I NØRRE-SNEDE. • Længe troede jeg, at jeg var alene Nærmer man sig den nord fra ser om denne indbildning, men erman fra en bakke byen brede sig hvervschauffører i døgncafeteriet på den næste for enden af ved Vejle, har fortalt mig noget hovedvejens lange bue. I andet. Om dagen kan man ikke se overskyede nætter skal man ned i den. Lokale entusiaster vil vide, at bunden og et stykke op, før man den da vender nedad, og henviser kan se noget og da foruden byens til en underlig mark sydvest for silhuet og rækker af søvnige lys byen, Kirkeageren, hvor ingenting undertiden også domkirken. rigtig kan gro. – fra Per Højholt: Praksis 7: Ragende højt op over de lave huse Hundekunstneren og andre blindgyder. kan dette monstrum dukke frem i København 1988, side 25. det grødede mørke med sit tårn. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 4 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede I. KOMMUNIKATIONSSITUATIONEN I. Redegør for kommunikationssituationen, og for hvad teksten tæller som i den (den interaktionelle mening)! Svar: Teksten er skønlitteratur som hører hjemme i den litterære offentlighed med den funktion at være et (metaforisk) billede på livet som sådan (uden metonymisk kontakt til specifikke dele af virkeligheden). Mere præcist fungerer teksten som parodi, dvs. komisk, ironisk og spottende efterligning af en anden tekst, og som sådan useriøs. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 5 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede I. KOMMUNIKATIONSSITUATIONEN I de fleste tekster er det markeret hvilken type man skal gå ud fra at teksten hører til. Denne markering sker som regel ved en tærskeltekst (paratekst) som der jo findes hele bøger om (Genette 1997) med angivelser som roman, lærebog brugsanvisning, kronik, annonce, check signaleres det at teksten hører til en taksonomi, som klassifikationssystemet på et bibliotek, hvor der skelnes mellem skønlitteratur, fx en roman, faglitteratur, fx en lærebog i kemi, og øvrige brugstekster, fx en annonce, og inden for hver af overkategorierne, kan man skelne mellem mange arter på mange dimensioner. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 6 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede I. KOMMUNIKATIONSSITUATIONEN Genreordet blindgyder angiver, som jeg forstår det, at teksten er skønlitteratur, dvs. en tekst som ikke har en bestemt funktion i en bestemt samfundsmæssig institution eller sfære, men at den signalerede pragmatiske funktion er sat ud af kraft. Men derudover angiver ordet at teksten ikke er en af de gængse former for skønlitteratur: epik, lyrik eller drama, men noget andet, som snarest er en parodi på en tekst, altså en som-om-brugstekst. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 7 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede II. GENRE II. Hvad er den pålydende kommunikative intention, genre. Find a) de ikke-trivielle forudsættelser (adressaterne) og b) de ikke trivielle underforståelser (fortællerinstansen)! AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 8 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede II. GENRE I enhver tekst vil de allerførste linjer have stor signalværdi om hvilken type teksten hører til. Indledningsformlen Der var en gang er et eksempel på det. Og Højholt-teksten indledes med : DOMKIRKEN I NØRRE-SNEDE. Nærmer man sig den nord fra ser man fra en bakke byen brede sig på den næste for enden af hovedvejens lange bue. Prøv at se indledningen til et afsnit om Møns Klint fra en populær rejsefører: MØNS KLINT Lige før Campingpladsen med den lille stubmølle kan man se Klintholm lidt til højre for vejen. Her græsser bl. a. det engelske Herefordkvæg. . . Politikens Ture i Danmark 1996 side 69 Dette angiver næsten helt entydigt at det er en (parodi på) en rejsefører. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 9 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede II. FORTÆLLERINSTANSEN Tekstens fortæller er i sætningerne 1 -4 og 6 -7, som i en rejsefører, en apersonal implicit fortæller der skriver generisk om enhver (man) til enhver tid (nærmer man sig … ser man). Fortælleren er en der kender stederne, kender alt hvad der fortælles om stederne, og som ved ad hvilken vej adressaterne kommer til stederne. Kompositionen er som i en instruktion. Fortælleren skal ikke argumentere for sandheden, kun oplyse om alle relevante sagforhold og angive de epistemiske kriterier for dem. Adressaterne er tegnet som der kører ad den beskrevne rute, dem der accepterer pådutningerne, følger instruktionerne, og oplever at de forudsatte ting faktisk eksisterer. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 10 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede II. OPLYSNINGERNES KILDE I sætning 5 Længe troede jeg, at jeg var alene om denne indbildning, men erhvervschauffører i døgncafeteriet ved Vejle, har fortalt mig noget andet. er der pludselig en personal fortæller der skriver om sig selv (jeg) i historisk fortid (troede) og nutidig eftertilstand (har fortalt). Dermed tematiseres sandheden (og ikke underholdning og relevans), og fortællerens kilder til oplysning om det fortalte. Men sætning 5 angiver kun at oplysningerne ikke stammer fra erhvervschauffører i døgncafeteriet ved Vejle (de kender dem også, og er derfor ikke kilden). AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 11 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede FORUDSÆTTELSER De ikke-trivielle forudsættelser (præsuppositioner) og underforståelser (implikaturer) i teksten Der er de trivielle genreafledte bestemte former der fungerer som acceptabelt møveri (fx hovedvejens), domkirken, dette monstrum, sit tårn, denne indbildning. En rejsefører forudsætter en rejsendes perspektiv, at stederne og bygningerne eksisterer, og det forklarer de bestemte former, men ordet monstrum forudsætter også at domkirken er ’stor og klodset, evt. vanskabt’, og indbildning forudsætter at domkirken er ’en urigtig forestilling som ikke har grundlag i virkeligheden’. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 12 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede III. HENVISNING OG UDSIGELSE III. Hvad henviser teksten til og hvad udsiger den om det, dvs. hvad er den propositionelle mening? Svar: Om ’domkirken i Nørre Snede’ ‘at man på en overskyet nat kan se den hvis man kommer nedefra og nordfra, men at man ikke kan se den om dagen, fordi den da vender nedad’. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 13 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede III. VIDE OG TRO Denne propositionelle mening er dog modificeret af ord som troede jeg, indbildning, fortalt mig noget andet, vil vide, som alle angiver at udsagnets epistemiske status er at være usandt. Den der siger Jeg troede at han kom, underforstår ’at han ikke kom’ Med ordet indbildning forudsættes det at det indbildte blot er ’en urigtig forestilling som ikke har grundlag i virkeligheden’. Med vide angiver afsenderen normalt at at-sætningen forudsættes at være sand, men med vil vide angives ’at subjektet netop ikke ved det’, og har som underforståelse ’at derfor nok ikke er sandt’. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 14 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede III. LØGNERPARADOKSET Når flere ord hvormed afsenderen forudsætter eller underforstår at udsagnene er usande står i hinandens virkeområde, opstår der et logisk paradoks ligesom løgner paradokset. Kretenseren Epimenides siger at alle kretensere lyver. Paradokset er nu at det at Epimenides er kretenser betyder at han lyver, og så er det løgn at alle kretensere lyver, og det betyder at de taler sandt, og dermed er det sandt at alle kretensere lyver … osv. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 15 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede III. LØGNERPARADOKSET Paradokset i sætning 5 er da følgende: Hvis det er usandt (troede) at det kun (være alene om) er rejseførerforfatteren der tror at det er en indbildning at der er en domkirke i Nørre Snede, er det usikkert om det overhovedet er en indbildning at der er en domkirke der vender nedad, … osv. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 16 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede IV. TEMATISKE MODSÆTNINGER IV. Hvad er de tematiske hovedmodsætninger i teksten, dvs. hvad er den konceptuelle mening med teksten Svar: Det er ikke modsætningen mellem det religiøse og det profane, men mellem sandhed og skrøner. Når den så omtaler hvad den beskriver, som en ‘indbildning’, opstår der et løgnerparadoks, som gør at læseren ikke kan afgøre hvad der egentlig er intentionen med at ytre teksten. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 17 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede V. POINTE V. Hvad er pointen (budskabet, kernen, tesen, det sjove, det skønne, det æstetiske) i teksten? Svar: Teksten viser hvordan ingenting er en turistattraktion i Nørre Snede, nemlig Kirkeageren, hvor ingenting rigtig kan gro, hvis man skriver godt nok til at bygge flere løgnerparadokser ind i hinanden uden at læserne opdager det. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 18 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Forudsættelser og underforståelser i argumentation Om argumentation: Aids AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 19 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Aids Det er fortsat en kendsgerning, at hvis du gifter dig med en jomfru af det modsatte køn og forbliver trofast livet igennem, er risikoen for at få AIDS nøjagtig den samme som risikoen for at blive ramt af en meteor, mens du bader i en swimmingpool. Menneskets historie begyndte med Adam og Eva, ikke med Adam og Bruce. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 33 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Aids PRINCIP: hvis du gifter dig med en jomfru af det modsatte køn og forbliver trofast livet igennem, er risikoen for at få AIDS nøjagtig den samme som risikoen for at blive ramt af en meteor, mens du bader i en swimmingpool. {OPLYSNING: vi ønsker at risikoen for at få AIDS er nøjagtig den samme som risikoen for at blive ramt af en meteor, mens du bader i en swimmingpool. } Aids MODIFIKATION: muligvis {KONKLUSION: vi skal gifte os med en jomfru af det modsatte køn og forblive trofaste livet igennem} Abduktion ved at sætte følgen AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 34 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Aids OPLYSNING: Menneskets historie = mennesket har en historie fordi Adam og Eva faktisk fik børn {PRINCIP: to mænd der gifter sig, kan ikke få børn} OPLYSNING: Meningen med at Gud har skabt os, er at vi skal have efterkommere MODIFIKATION: nødvendigvis {KONKLUSION: Meningen med at Gud har skabt os (Adam og Eva), er at vi skal have efterkommere} Deduktion: at hæve følgen {PRINCIP: Hvis Gud havde skabt Adam og Bruce som de første mennesker, havde de ikke fået nogen børn} {MODIFIKATION: nødvendigvis} {KONKLUSION: To mænd må ikke gifte sig} Deduktion: at hæve følgen AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 35 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Aids • • Det er fortsat en kendsgerning, at hvis du gifter dig med en jomfru af det modsatte køn og forbliver trofast livet igennem, er risikoen for at få AIDS nøjagtig den samme som risikoen for at blive ramt af en meteor, mens du bader i en swimmingpool. Menneskets historie begyndte med Adam og Eva, ikke med Adam og Bruce. • KONKLUSION: vi skal gifte os med en jomfru af det modsatte køn og forblive trofaste livet igennem • KONKLUSION 2: to mænd må ikke gifte sig Homoseksualitet skal forbydes AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 36 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Dansk Supermarked må stå fast På studierejser i Israel, Jordan, og Egypten har jeg ikke mødt så mange kvinder med tørklæder, som jeg møder på gågaden og i indkøbscentret City -Vest i Århus. I Jordan gik kvinderne helt moderne klædt, og det klædte dem fortræffeligt. Vil man integreres i det danske samfund, må man lægge det tørklæde. Derfor - Dansk Supermarked - stå fast, for hvad bliver ellers det næste? Læserbrevet er et indlæg om en sag hvor Dansk Supermarked er anklaget fordi de ikke vil ansætte kvinder vil bære tørklæde på arbejdet. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 37 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Dansk Supermarked {PRINCIP: Hvis tørklæde er religiøst begrundet i Islam, må det gælde alle muslimske lande. } OPLYSNING: På studierejser i Israel, Jordan, og Egypten har jeg ikke mødt så mange kvinder med tørklæder, som jeg møder på gågaden og i indkøbscentret City-Vest i Århus. I Jordan gik kvinderne helt moderne klædt, MODIFIKATION: nødvendigvis {KONKLUSION: Tørklædet er ikke religiøst begrundet} Deduktion: at hæve følgen AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 38 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Dansk Supermarked (På studierejser i Israel, Jordan, og Egypten har jeg ikke mødt så mange kvinder med tørklæder, som jeg møder på gågaden og i indkøbscentret City-Vest i Århus. I Jordan gik kvinderne helt moderne klædt, ) PRINCIP: og det klædte dem fortræffeligt. {OPLYSNING: kvinder skal se fortræffelige ud} MODIFIKATION: muligvis {KONKLUSION: Kvinder bør ikke gå med tørklæde} Abduktion: at sætte følgen AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 39 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Dansk Supermarked PRINCIP: Vil man integreres i det danske samfund, må man lægge det tørklæde. OPLYSNING: På studierejser i Israel, Jordan, og Egypten har jeg ikke mødt så mange kvinder med tørklæder, som jeg møder på gågaden og i indkøbscentret City-Vest i Århus. MODIFIKATION: nødvendigvis {KONKLUSION: Muslimske kvinder ønsker ikke at blive integreret i det danske samfund} Deduktion: at hæve følgen AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 40 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Dansk Supermarked OPLYSNING: Muslimske kvinder bærer tørklæder uden at det begrundes i religiøse påbud, og det hindrer integration. {PRINCIP: Alle sociale grupper opfører sig rationelt; deres handlinger er midler til at nå mål. } MODIFIKATION: nødvendigvis {KONKLUSION: Muslimske kvinders tørklæder er midler til at nå andet end integration og religiøsitet} Deduktion: at sætte grunden AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 41 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Dansk Supermarked {PRINCIP: Hvis man vil indføre sharia i Danmark og gøre landet til en islamisk stat, må man bruge velegnede midler. } OPLYSNING: Muslimske kvinders tørklæder, er et velegnet middel i kampen om at nå et politisk eller socialt mål. {MODIFIKATION: muligvis} {KONKLUSION: Muslimer har som mål at indføre sharia i Danmark og gøre landet til en islamisk stat. } Abduktion: at sætte følgen AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 42 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Dansk Supermarked PRINCIP: hvad bliver ellers det næste? = hvis muslimske kvinder får lov til at bære tørklæder, vil de prøve at opnå det næste, fx sharialovgivning. {OPLYSNING: Vi ønsker ikke sharialovgivning} MODIFIKATION: nødvendigvis KONKLUSION: Derfor - Dansk Supermarked - stå fast, = muslimske kvinder skal ikke have lov til at gå med tørklæde. Deduktion: at hæve følgen AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 43 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Dansk Supermarked • På studierejser i Israel, Jordan, og Egypten har jeg ikke mødt så mange kvinder med tørklæder, som jeg møder på gågaden og i indkøbscentret City. Vest i Århus. I Jordan gik kvinderne helt moderne klædt, og det klædte dem fortræffeligt. Vil man integreres i det danske samfund, må man lægge det tørklæde. Derfor - Dansk Supermarked - stå fast, for hvad bliver ellers det næste? • • • – • Nordisk Institut {Muslimske kvinders tørklæder er midler til at nå andet end integration og religiøsitet} og – • • AARHUS UNIVERSITET Tørklædet er ikke religiøst begrundet (Kvinder bør ikke gå med tørklæde) og Muslimske kvinder ønsker ikke at blive integreret i det danske samfund Derfor: {Muslimer har som mål at indføre sharia i Danmark og gøre landet til en islamisk stat} Derfor: Muslimske kvinder skal ikke have lov til at gå med tørklæde. 44 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Observatøren *Fremstillingsformen er en *fiktiv *fortælling med konstativ *afsenderintention og *modtagerinteresse for underholdning og livstydning. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 45 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Observatøren *Fortælleren er en *implicit instans i teksten der har indre syn hos Harald som *synsvinkel og tager Haralds *perspektiv, og *scenisk fortælletempo med *præsens. *Adressaten får lov til at se ind i Haralds bevidsthed og får visse nødvendige oplysninger, som ikke kan være Haralds aktuelle tanker, fx l. 21 De andre er naboens og næstnaboens til højre, men langt fra alle. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 46 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Observatøren Det indre syn hos Harald kommer til udtryk ved at *dækket direkte tanke, fx l. 5: Harald gør, hvad han kan for ikke at have hørt hende, og indirekte tale, l 56: så han siger, at han er kommet for at byde dem. Derimod er alle replikker fra andre end Harald *direkte tale, de er hverken *dækket direkte tale, eller *indirekte tale. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 47 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Observatøren Den indirekte tanke viser sig ved at der bruges den indirekte tales tempus og pronominer, men direkte tankes ledstilling, ordvalg, udråbsord og holdningsadverbialer, fx l. 7: Sug er der ikke i den, l. 9: Satans til pibe, l. 33: Naboens, l. 39: Bilen er da. Nå, ja. Så kan Else-Marie selv ringe til dem. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 48 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Observatøren Teksten er *komponeret som en beretning, men uden indledning. Komplikationen for hovedpersonen Harald synes at være at få indbudt gæsterne. Men denne kompositionsskabelon mister sin kraft når teksten fortsætter efter at Harald har afleveret sin indbydelse. Der må være en anden komplikation, og det bliver en komplikation for læseren om hvilken opgave det egentlig er Harald har. Teksten begynder in medias res, og det betyder at der, især i begyndelsen, *forudsættes og *underfortsås en række oplysninger, som forfatteren ved at vi ikke kender, hvad der kaldes pådutning eller møveri. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 49 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Observatøren L. 1: Selvfølgelig kan man byde dem med forudsætter 1) ‘H har sagt at man ikke kan’, 2) ‘EM mener at H bør vide det’, 3) ‘der er andre der skal indbydes, men “dem” behøver man ikke indbyde’, 4) ‘det er ikke et spørgsmål om de ønsker at indbyde eller ej, men om man kan, når det ikke er nødvendigt’. L. 12: Det er jo slet ikke sikkert, de kan den dag giver underforståelserne: 1) ‘du troede at det var sikkert at de kunne komme’, 2) ‘det er at foretrække at de ikke kan’ og 3) ‘formålet med at indbyde dem er ikke at de skal komme’. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 50 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Observatøren L. 24: » Gå nu, « siger Else-Marie, » så kan vi også vise dem, hvad der hører sig til « forudsætter 1) ‘at det ikke er formålet med indbydelsen at vise dem hvad der hører sig til, der er et andet formål med indbydelsen’, 2) ‘at “de” ved ikke hvad der hører sig til’. L. 115: Han spørger, om hun vil blive ved med at gå på arbejde nu forudsætter at ‘hun har været på arbejde hidtil’, og underforstår at ‘hun har nu grund til at holde op med at arbejde’. For at forstå det sagte, må man som læser indsætte en mulig begrundelse for at holde op, nemlig at hun er gravid. Denne *pådutning skærper kravet til læseren om at finde ud af hvad det er driver Harald til at handle, når det nu hverken er ønsket om at invitere genboerne, eller ønsket om at vise dem hvad der hører sig til. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 51 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Observatøren Teksten har en tydelig pointe i sidste afsnit, nemlig at de kun har inviteret genboerne for at han kunne undersøge om de boller uden at være gift. De har slet ikke lyst til at invitere dem. Og dette har været forudsat og underforstået gennem hele historien. Motivet (sujettet) i historien kan siges at være ‘modsætningerne mellem gammelt landboliv og moderne byliv, mellem bondestandens sociale deroute og den nye middelklasse’ (men ikke ‘modsætningen mellem gamle og unge’). Men temaet er “de kalkede grave”, modsætningen mellem 'at synes’ og 'at være’, mellem facaden og virkeligheden bagved. “I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed. Således ser I også udenpå retfærdige ud for folk, men indeni er I fulde af hykleri og lovløshed. ” Matthæus 23, 27. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 52 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Observatøren Vi forstår fx at Harald ikke blot går rundt om næstnaboens hus for at kontrollere dem, men også at han er for dum til at regne ud at de ligger og boller lørdag formiddag - selv om det er det eneste han er interesseret i at vide. Vi forstår fx også (i hvert fald anden gang vi læser) at Harald faktisk får en elendig plads ved kaffebordet (han kan ikke se værelserne og får solen i øjnene), men han synes selv at den er god fordi han kan se genbokonens mave og øjne. Og vi forstår at Harald spiller Jante-lov med Lars ved l. 97 -100 at lave møveri med alle oplysningerne (name-dropping, kløvninger og spørgsmål uden spørgeordstilling, se den grammatiske analyse); alle disse stilistiske træk betyder jo nemlig: 'du skal ikke tro du er noget, du skal ikke tro du ved noget om os!’ AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 53 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Observatøren Den vigtigste oplysning som Harald ufrivilligt giver os, er nok familiens sociale deroute: Hans farfar var proprietær, hans far bonde, og han selv blot murer. Hans mindreværdsfølelse og had til alle andre kommer af dette. Men vi er jo selv som læsere usolidariske og i ond tro når vi på denne måde gennem hans egne tanker får oplysninger om Harald som han ikke selv vil give fra sig, og end ikke selv har tænkt. Vi er selv blevet 'observatører’. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 54 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Observatøren Harald har ikke lyst til at blive bestjålet. Passiv. Dækket direkte tanke. Alligevel vil han godt fortælle Lars, hvem han er. Dækket direkte tanke. Indirekte spørgesætning. » Nå, ja, « siger han, » det er min far, ham der rider forrest på det billede. Direkte tale. Kløvning, apposition Det var det år han og mor blev gift. « Direkte tale. Name-dropping. Kløvning. Harald lader ham blive lidt nysgerrig. Dækket direkte tale. Akkusativ med atinfinitiv uden at. » Du kender Kroggaard? « spørger han så, Spørgesætning uden spørgeordstilling. Møveri; H ved godt at L ikke kender den. » det var den hans far købte til ham. « Direkte tale. Kløvning. Præsupponerer at bedstefaderen var proprietær. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 55 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Observatøren AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 56 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Observatøren AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 57 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Observatøren AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 58 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Observatøren AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 59 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Observatøren AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 60 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Observatøren AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 61 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt