ESCO en guidet rundtur Jesper Ole Jensen

ESCO – en guidet rundtur Jesper Ole Jensen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Energiforum Danmark – Fyn, 27. september 2012

Hvad er et Energy Service COmpany? ”En person eller juridisk enhed, der leverer energi services og/eller andre energieffektiviserende forbedringer på en brugers ejendom og accepterer nogen grad af finansiel risiko for at gøre dette. Betalingen for servicen er helt eller delvist baseret på opnåelse af energiforbedringerne og på at de aftalte målsætninger opnås” (Marino et al. , 2010)

ESCO i Danske kommuner • Ca. 20 kommuner igang, flere har udbud på vej • Længerevarende kontrakt med ESCO-udbyder (8 -12 år) • Garanterede energibesparelser – men ESCO-udbyder bestemmer løsninger • Ingen tredjeparts-finansiering (= Energy Performance Contracting) • Pakke, der typisk indebærer træning af personale, energimærkning af bygninger m. m. • Udvikling fra ‘kælder-projekter’ til integrerede indsatser med opretning af klimaskærm og ny energiforsyning • Indsatser på varme og el, kan også inkludere vand

Nøgletal for ESCO-projekter Det gennemsnitlige ESCO-projekt i danske kommuner (10 første) • Antal bygninger: 74 • Areal : 127. 000 m 2 • Kontraktstørrelse: 44 mio. kr. • Investering pr. m 2: 375 kr. /m 2 • Garanterede energibesparelser: 21%

Kommunernes begrundelser for brug af ESCO • Sikkerhed for besparelser: Garanti for energibesparelser attraktiv i forhold til politikere og berørte forvaltninger • Løfte stort volumen på kort tid: Gør det muligt for små FM-enheder at gennemføre omfattende renoveringer på kort tid • Forfølge energimålsætninger: ESCO sikrer overholdelse af regulering, herunder energimærkning og CO 2 -reduktioner som følge af frivillige aftaler (Klimakommune, kurveknækker mm. )

ESCO vs in-house model

Sammenligning af modeller for energibesparelser • Projektsamarbejde mellem Energiforum Danmark og SBI, finansieret af Real. Dania • Sammenligning af modeller for energireduktioner i bygninger • Case-kommuner: Esbjerg, Roskilde, Fredensborg og Gribskov

Esbjerg • Indsats siden 1992 med energipulje på 4 mio. kr. pr. år (siden 2008 reduceret til 1. 2 mio. kr. om året) • Energibesparelser integreret med bygningsvedligehold og –renovering • Decentral model, energikontrakter med institutioner, ingen central overvågning • I perioden 1988 -2007 er der sparet ca. 30% af varme og el, og 50% på vandforbruget.

Bygningsportefølje

Roskilde • Energimærkningen som udgangspunkt for at gennemføre energispareprojekter (tilbagebetalingstid på < 10 år). • Besparelser finansieres med en energipulje på 3 x 20 mio. kr. i 2010 -2012. • Der er i 2010 og 1011 investeret knap 17 mio. kr. i de største bygninger og opnået besparelser på knap 2 mio. kr.

Fredensborg • Budgetmodel hvor energibudgetter for de enkelte institutioner knyttes direkte til måleraflæsningen med 2 års forsinkelse. Institutioner får egne besparelser i 2 år, før budgettet nednormeres • Lokale serviceledere uddannes til at justere energianlæg • Indsatsen har kostet ca. 3, 5 mio. kr. (inkl. internt tidsforbrug) • Der er i 2008 -2011 sparet energi for 2, 1 mio. kr.

Gribskov • ESCO-projekt, opstartet i 2007, omfatter de største bygninger i kommunen • Der investeres ca. 36 mio. kr. Hertil teknologi til styring af anlæg på 2, 3 mio. kr. • Kommunen har en garanti på energi- og vandbesparelser på 3, 5 mio. kr.

Investeringer i energispareindsats 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Fredensborg Roskilde projektudvikling (mio. kr) teknik og klimaskærm (mio. Kr) Esbjerg Gribskov intern tid til at følge projekt (mio. kr)

Investeringer, kr. /m 2 250 200 150 100 50 0 Fredensborg Roskilde Esbjerg Gribskov

energibesparelser i kommunale ESCO-projekter 375 kr. / m 2

Esbjerg

Roskilde

Fredensborg

Gribskov

Udfordringer i sammenligning • Kommunerne har forskellige måder at opgøre besparelser på; enten i procenter af tidligere forbrug, i kr. eller i k. Wh. • I besparelserne indgår forskellige typer forbrug (el, vand, varme, gas, olie…), der ikke er det samme på tværs af kommunerne • Kommunernes energipriser er forskellige • Omfanget af bygninger der er opnået besparelser i, er ikke entydigt defineret • Nogle kommuner har korrigeret deres besparelser i forhold til de andre ændringer de har foretaget i bygninger – andre kommuner har ikke gjort denne øvelse. • Besparelserne kan opgøres som beregnede, realiserede eller garanterede

In-house vs. ESCO In-house ESCO • Trinvis renovering på grund • af ressource-begrænsninger • Finansiering Langtids-finansiering usikker Lave transaktionsomkostninger (til udbud, kontrakter, baselineforhandling, intern koordinering) Holde og opbygge kompetencer in-house, kommunen beslutter selv løsninger Flexibel i forhold til usikkerhed om fremtidig bygningsportefølje Transaktionsomkostninger • Kapacitetsopbygning • Fastholdelse og • flexibilitet • Koordinering mellem energispareindsats og bygnings-vedligeholdelse lettere • • Garanti for besparelser er politisk attraktivt Energibesparelser fra ‘dag 1’ Transaktionsomkostninger kræver stort bygningsvolumen for at gøre ESCO profitabel Læring og innovation fra ESCO partnerskab (afhænger dog af ESCOtilgang) ESCO reducerer risiko for reduktion af bevillinger til energispare-indsats i bygninger