Drude Dahlerup professor Department of Political Science Stockholm

Drude Dahlerup, professor, Department of Political Science, Stockholm University Ø ”Globale erfaringer med kvotering for at ændre kvinders under-repræsentation i politik” ﺩﺭﻭﺩﻱ ﺩﺍﻫﻠﻴﺮﻭﺏ ، ﺃﺴﺘﺎﺫ ﻗﺴﻢ ﺍﻟﻌﻠﻮﻡ ﺍﻟﺴﻴﺎﺳﻴﺔ ﻓﻲ ﺟﺎﻣﻌﺔ Ø ﺳﺘﻮﻛﻬﻮﻟﻢ ”ﺍﻟﺘﺠﺎﺭﺏ ﺍﻟﻌﺎﻟﻤﻴﺔ ﻣﻊ ﻧﻈﺎﻡ ﺍﻟﺤﺼﺺ ﻹﺣﺪﺍﺙ ﺗﻐﻴﻴﺮ ﻓﻲ Ø “ ﺍﻟﻨﻘﺺ ﺍﻟﺤﺎﺻﻞ ﻓﻲ ﺗﻤﺜﻴﻞ ﺍﻟﻤﺮﺃﺔ ﻓﻲ ﺍﻟﺤﻴﺎﺓ ﺍﻟﺴﻴﺎﺳﻴﺔ

Kønskvotering i politik – en ny global trend Ø En ny trend i politikken globalt. Især de sidste 15 år Ø Kvotering, ’temporary special measures’, ’affirmative action’ - ligestillingstiltag. Ø Global website om kvotering ved valg: www. quotaproject. org

Lovgivning om kvotering Ø Ca. 50 lande har i dag indskrevet kønskvotering til valg i deres konstitution eller valglov. Ø Bl. a. Marokko, Jordan, Frankrig, Belgien, Spanien, Portugal og Indien (lokalt). Ø Denne slag kvotering er bindene for alle politiske partier.

Parti-kvotering Ø I andre 50 lande har visse politiske partier selv vedtaget kvotering for deres egne lister. Bl. a. i Sverige, Norge og Sydafrika. Ø Kvotering kun lidt brugt i Danmark: Ø Ved valg til EU-parlamentet: Socialdemokraterne 1988 -96 og SF 198390. SF også til Folketinget 1988 -90.

Kvotering i Skandinavien Ø I Danmark stor principiel modstand mod kvotering. Ø I Norge er kvotering almindeligt accepteret i politik, og senest også lov om minimum 40 % af hvert køn i aktieselskabernes bestyrelser private og offentlige). Ø I Sverige 50 -50 % kvinder og mænd på de fleste partiers valglister: ”Varannan damernas” – alternation.

Hvorfor vigtigt med flere kvinder i politik? Ø 3 klassiske argumenter: 1. Retfærdighed Ø Kvinder udgør halvdelen af befolkningen. Ø 2. Kvinders erfaringer skal repræsenteres Ø Så længe kvinder og mænd lever delvis forskellige liv, er dette vigtigt Ø 3. Interessekonflikter ml. kvinder og mænd i visse spørgsmål Ø Er mænd virkelig interesserede i f. e. x ligeløn? Ø

New democracy argument: Ø UN ‘Platform for Action’, Beijing 1995: Ø “Achieving the goal of equal participation of women and men in decision-making will provide a balance that more accurately reflects the composition of society and is needed in order to strengthen democracy and promote its proper functioning” (Art. 183).

A new discourse by contemporary women’s movements Ø European Women’s Lobby under the slogan ‘No Modern European Democracy without Gender Equality’. 2008 campaign Ø “The current under-representation of women in most elected assemblies in Europe, including in the European Parliament, is a serious democratic deficit threatening the legitimacy of European institutions and political parties”. (www. womenslobby. org).

Southern Africa Development Community, SADC Ø States parties shall endeavour that, by 2015, at least fifty percent of decisionmaking positions in the public and private sectors are held by women, including the use of affirmative action measures as provided for in Art. 5. Ø Protocol on Gender and Development 2008

Konkurrence på verdensplan Ø I meget lang tid har de nordiske lande sammen med Holland været helt alene på toppen af verdensranglisten, når det gælder kvinderepræsentation. Ø Det er ikke længere tilfældet!

Top of the world rank order 1997 Ø 1. Sweden 40. 4 % Ø 2. Norway 39. 4 % Ø 3. Finland 33. 5 % Ø 4. Denmark 33. 0 % Ø 5. The Netherlands 31. 3 % Ø The only five countries with over 30 % women in parliament.

Women’s Parliamentary Representation – world averages 2010 Ø World Average 2010: 19. 3 % Ø (single or lower houses of parliament) Ø Ø Ø Ø Nordic countries: Americas: All Europe, excl. Nordic: Sub-Saharan Africa: Asia: Pacific: Arab countries: 41. 6 % 22. 7 % 20. 1 % 19. 1 % 18. 4 % 12. 6 % 11. 1 %

TOP 15 - Lower/single Houses 2010 1. Rwanda 56. 3 (2008) 2. Sweden 45. 0 (2010) 3. South Africa 44. 5 (2009) 4. Cuba 43. 2 (2008) 5. Iceland 42. 9 (2009) 6. Finland 42. 0 (2007) 7. Netherlands 40. 7 (2010) 8. Norway 39. 6 (2009) 9. Belgium 39. 3 (2010) 10. Mozambique 39. 2 (2009) 11. Costa Rica 38. 6 (2010) 12. Argentina 38. 5 (2009) 13. Denmark 37. 4 (2007) 14. Angola 37. 3 (2008) 15. Spain 36. 3 (2008) Election day figures. Source: www. ipu. org Legal Quotas PR Party Quotas PR NA Plurality/maj No Quotas PR Party Quotas PR Legal Quotas PR No Quotas PR Legal Quotas PR 26 countries with over 30%

TOP 15 among Arab Parliaments Lower or single house 2010 W. in Parl. 1, . Tunisia 2. Sudan 3. Iraq 4. Mauritania 5. Djibouti 6. Palestine O. T 7. Syria 8. Morocco 9. Algeria 10. Kuwait 11. Somalia 12. Jordan 13. Lebanon 14. Egypt 15. Yemen election day figures Ø 1 Gender Quotas Elec. system 27. 6 (2009) 25. 6 (2010) 25. 2 (2010) 17. 9 (2006) 13. 8 (2008) 12. 9 ( 2006) 12. 4 (2007) 10. 5 (2007) 7. 7 (2009) 6. . 8 (2004) 6. 4 (2007) 2010? . 3. 1 (2009) 1. 8 (2005) 0. 3 (2003) Yes NA Yes Yes No No (2005) No Mixed N. A PR Majority Mixed Majority PR PR Majority N. A. SNTV Majority

Går det fremad? Progress? Ø Progress since the 4 th World Conference on Women, Beijing 1995. World avarage 1997 Ø World avarage 2010 Ø Ø Ø 11. 3 19. 3 Elections 2009 to 54 parliamentary chambers in 48 countries: In 57 % the chambers increase In 17% of the chambers stagnation In 26 % of the chambers decline

Gender Quotas: regional preferences Aspirants Candidate Reseved seats Legal Primaries (Panama) Latin America Balkans Arab world Asia, Africa (sub-sah) Voluntary UK (short lists) Nordic countries Southern Africa Western Europe (Morocco)

Arab reserved seats for women Ø Djibouti 10 % (2002) Ø Jordan 6 out of 110 = 6% (2003) Ø Jordan 12 out of 110 = 11 % (2010) Ø Morocco 30 out of 325 = 9% Ø Egypt 1979 -84 30 out of 360 = 8% Ø Egypt next elections: 64 out of 518 = 12. 4

Do quotas work? Some best cases: Rwanda. Reserved seats system – 2 women to be elected from each district (24). Many women elected in districts seats also. Ø 56. 3 % women in parliament. no 1 in the world. Ø Ø Ø Sweden. Party quotas. Most parties practice ‘every second a woman’, that is 50% voluntary party quotas for candidate lists. 45. 0 % women in parl. No 2 in the world Costa Rica. 40 % legal candidate quota, after 2010 to be raised to 50 % with a zipper system. Ø 38, 6% women, no 12. Ø

Regler for kandidaternes rækkefølge på listen Ø Ø 1. Lynlås-systemet (Zipper system) – skiftevis kvinder og mænd på listen. (Grønne partier, de fleste partier i Sverige og Norge, Costa Rica). Ø 2. De to øverste kandidater kan ikke være af samme køn (Belgien´+ 50 % M+K på hele listen) Ø 3. 40: 60 for hele listen og for blandt hver gruppe af 5 kandidater på listen (Spanien).

Sanktioner hvis kvoterings-reglerne brydes Ø Kun hvis vedtaget ved lov Ø 1. Listen forkastes (Costa Rica, Spanien, Slovenien, Frankrig ved lokalvalg). Ø 2. Bøde (Frankrig ved valg til Nationalforsamlingen, Portugal)

Diagnosen: Hvorfor er kvinder under-representeret? Ø 1. Der er ikke tilstrækkelig mange kvinder, som vil være politikere Ø 2. De kvindelige vælgere stemmer ikke på kvinder Ø 3. De politiske partier er ikke tilstrækkeligt inkluderende (kvinder, indvandrerbaggrund/minoriteter). Politikken som arbejdsplads må ændres

Kommunerne/local councils: 5 last elections Denmark Norway Sweden 28 31 41 27 32 42 27 34 42 27 36 42 31 38 43

Tre teser om ligestillingens : udvikling ) Ø 1. Time-lag tesen (efterslæbstesen Ø Det kommer med tiden ﺛﻼﺙﺃﻄﺮﻭﺣﺎﺕﺣﻮﻝ ﺍﻟﻤﺴﺎﻭﺍﺓ ﺍﻟﺠﻨﺴﻴﻦ ﺑﻴﻦ ﺗﻄﻮﺭ ﺍﻟﻤﺘﺨﻠﻔﺔ( Ø ﺃﻮﻻ ﻓﺮﺿﻴﺔﻓﺎﺭﻕﺍﻟﺰﻣﻦ ﺍﻟﻨﻈﺮﻳﺔ ) ﻳﺘﺤﻘﻖ ﻣﻊ ﻣﺮﻭﺭﺍﻟﻮﻗﺖ Ø ﺷﻴﺀﺳﻮﻑ

2. Ø 2. Tesen om den patriarkalske jernlov Ø Mandsdominansen reproduceres hele tiden ﺛﺎﻧﻴ ﻓﺮﺿﻴﺔﻗﺎﻧﻮﻥﻫﻴﻤﻨﺔ ﺍﻟﺬﻛﻮﺭ ﺑﻴﺪﻣﻦﺣﺪﻳﺪ Ø ﻫﻴﻤﻨﺔ ﺍﻟﺬﻛﻮﺭﺗﺘﻮﺍﻟﺪ ﻭﺗﺘﻜﺎﺛﺮﻃﻮﺍﻝﺍﻟﻮﻗﺖ Ø

Nr. 3 Ø 3. Mæthedstesen (eng: saturation without parity) Ø ”Nu gider vi ikke høre mere” ( ﺛﺎﻟﺜ ﻓﺮﺿﻴﺔ ﺍﻟﺘﺸﺒﻊ )ﺑﺎﻻﻧﻜﻠﻴﺰﻳﺔ: ﺍﻟﺘﺸﺒﻊ ﺍﻟﻼ ﻣﺘﻜﺎﻓﺊ Ø “ ”ﺍﻵﻦ ﻻ ﻧﺮﻏﺐ ﻓﻲ ﺳﻤﺎﻉ ﺍﻟﻤﺰﻳﺪ Ø

Ø Over hele verden spiller kvinde- organisationerne en afgørende rolle.

Ø Tak. Jeg ser frem til diskussionen ﺷﻜﺮ. ﺃﺘﻄﻠﻊ ﺇﻟﻰ ﺍﻟﻤﻨﺎﻗﺸﺔ Ø