Domkirken i Nørre Snede og andre tekster

Domkirken i Nørre Snede – og andre tekster A. Domkirken i Nørre Snede B. Aids C. Dansk Super. Marked D. Appendiks om forudsættelser og underforståelser E. Appendiks om argumentation AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 1 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede • DOMKIRKEN I NØRRE-SNEDE. • Længe troede jeg, at jeg var alene Nærmer man sig den nord fra ser om denne indbildning, men erman fra en bakke byen brede sig hvervschauffører i døgncafeteriet på den næste for enden af ved Vejle, har fortalt mig noget hovedvejens lange bue. I andet. Om dagen kan man ikke se overskyede nætter skal man ned i den. Lokale entusiaster vil vide, at bunden og et stykke op, før man den da vender nedad, og henviser kan se noget og da foruden byens til en underlig mark sydvest for silhuet og rækker af søvnige lys byen, Kirkeageren, hvor ingenting undertiden også domkirken. rigtig kan gro. – fra Per Højholt: Praksis 7: Ragende højt op over de lave huse Hundekunstneren og andre blindgyder. kan dette monstrum dukke frem i København 1988, side 25. det grødede mørke med sit tårn. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 2 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Fremgangmåde ved tekstanalyse I. Redegør for kommunikationssituationen, og for hvad teksten tæller som i den (dvs. hvad er den interaktionelle mening)! II. Hvad er den pålydende kommunikative intention (genre), find de ikke -trivielle forudsættelser (adressaterne) og underforståelser (fortællerinstansen) (hvad er den informationelle mening)! III. Hvad henviser teksten til og hvad udsiger den om det, dvs. hvad er den propositionelle mening? IV. Hvad er de tematiske hovedmodsætninger i teksten (dvs. hvad er den konceptuelle mening med teksten)? V. Hvad er pointen (budskabet, kernen, tesen, det sjove, det skønne, det æstetiske) i teksten? Bo Hakon Jørgensen 2003: Intentionalitet – om litterær analyse på fænomenologisk grundlag, Syddansk Universitetsforlag. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 3 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Lag af mening i en tekst Ole Togeby 2003: Fungerer denne sætning? Gads Forlag AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 4 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede I. KOMMUNIKATIONSSITUATIONEN I. Redegør for kommunikationssituationen, og for hvad teksten tæller som i den (den interaktionelle mening)! Svar: Teksten er skønlitteratur som hører hjemme i den litterære offentlighed med den funktion at være et (metaforisk) billede på livet som sådan (uden metonymisk kontakt til specifikke dele af virkeligheden). Mere præcist fungerer teksten som parodi, dvs. komisk, ironisk og spottende efterligning af en anden tekst, og som sådan useriøs. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 5 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

A. Domkirken i Nørre Snede I. KOMMUNIKATIONSSITUATIONEN I de fleste tekster er det markeret hvilken type man skal gå ud fra at teksten hører til. Denne markering sker som regel ved en tærskeltekst (paratekst) som der jo findes hele bøger om (Genette 1997) med angivelser som roman, lærebog brugsanvisning, kronik, annonce, check signaleres det at teksten hører til en taksonomi, som klassifikationssystemet på et bibliotek, hvor der skelnes mellem skønlitteratur, fx en roman, faglitteratur, fx en lærebog i kemi, og øvrige brugstekster, fx en annonce, og inden for hver af overkategorierne, kan man skelne mellem mange arter på mange dimensioner. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 6 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede I. KOMMUNIKATIONSSITUATIONEN Genreordet blindgyder angiver, som jeg forstår det, at teksten er skønlitteratur, dvs. en tekst som ikke har en bestemt funktion i en bestemt samfundsmæssig institution eller sfære, men at den signalerede pragmatiske funktion er sat ud af kraft. Men derudover angiver ordet at teksten ikke er en af de gængse former for skønlitteratur: epik, lyrik eller drama, men noget andet, som snarest er en parodi på en tekst, altså en som-om-brugstekst. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 7 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede II. GENRE II. Hvad er den pålydende kommunikative intention, genre. Find a) de ikke-trivielle forudsættelser (adressaterne) og b) de ikke trivielle underforståelser fortællerinstansen)! AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 8 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede II. GENRE I enhver tekst vil de allerførste linjer have stor signalværdi om hvilken type teksten hører til. Indledningsformlen Der var en gang er et eksempel på det. Og Højholt-teksten indledes med : DOMKIRKEN I NØRRE-SNEDE. Nærmer man sig den nord fra ser man fra en bakke byen brede sig på den næste for enden af hovedvejens lange bue. Prøv at se indledningen til et afsnit om Møns Klint fra en populær rejsefører: MØNS KLINT Lige før Campingpladsen med den lille stubmølle kan man se Klintholm lidt til højre for vejen. Her græsser bl. a. det engelske Herefordkvæg. . . Politikens Ture i Danmark 1996 side 69 Dette angiver næsten helt entydigt at det er en (parodi på) en rejsefører. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 9 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede II. FORTÆLLERINSTANSEN Tekstens fortæller er i sætningerne 1 -4 og 6 -7, som i en rejsefører, en apersonal implicit fortæller der skriver generisk om enhver (man) til enhver tid (nærmer man sig … ser man). Fortælleren er en der kender stederne, kender alt hvad der fortælles om stederne, og som ved ad hvilken vej adressaterne kommer til stederne. Kompositionen er som i en instruktion. Fortælleren skal ikke argumentere for sandheden, kun oplyse om alle relevante sagforhold og angive de epistemiske kriterier for dem. Adressaterne er tegnet som der kører ad den beskrevne rute, dem der accepterer pådutningerne, følger instruktionerne, og oplever at de forudsatte ting faktisk eksisterer. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 10 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede II. OPLYSNINGERNES KILDE I sætning 5 Længe troede jeg, at jeg var alene om denne indbildning, men erhvervschauffører i døgncafeteriet ved Vejle, har fortalt mig noget andet. er der pludselig en personal fortæller der skriver om sig selv (jeg) i historisk fortid (troede) og nutidig eftertilstand (har fortalt). Dermed tematiseres sandheden (og ikke underholdning og relevans), og fortællerens kilder til oplysning om det fortalte. Men sætning 5 angiver kun at oplysningerne ikke stammer fra erhvervschauffører i døgncafeteriet ved Vejle (de kender dem også, og er derfor ikke kilden). AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 11 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede FORUDSÆTTELSER De ikke-trivielle forudsættelser (præsuppositioner) og underforståelser (implikaturer) i teksten Appendiks om forudsættelser og underforståelser Der er de trivielle genreafledte bestemte former der fungerer som acceptabelt møveri (fx hovedvejens), domkirken, dette monstrum, sit tårn, denne indbildning. En rejsefører forudsætter en rejsendes perspektiv, at stederne og bygningerne eksisterer, og det forklarer de bestemte former, men ordet monstrum forudsætter også at domkirken er ’stor og klodset, evt. vanskabt’, og indbildning forudsætter at domkirken er ’en urigtig forestilling som ikke har grundlag i virkeligheden’. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 12 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede III. HENVISNING OG UDSIGELSE III. Hvad henviser teksten til og hvad udsiger den om det, dvs. hvad er den propositionelle mening? Svar: Om ’domkirken i Nørre Snede’ ‘at man på en overskyet nat kan se den hvis man kommer nedefra og nordfra, men at man ikke kan se den om dagen, fordi den da vender nedad’. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 13 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede III. VIDE OG TRO Denne propositionelle mening er dog modificeret af ord som troede jeg, indbildning, fortalt mig noget andet, vil vide, som alle angiver at udsagnets epistemiske status er at være usandt. Den der siger Jeg troede at han kom, underforstår ’at han ikke kom’ Med ordet indbildning forudsættes det at det indbildte blot er ’en urigtig forestilling som ikke har grundlag i virkeligheden’. Med vide angiver afsenderen normalt at at-sætningen forudsættes at være sand, men med vil vide angives ’at subjektet netop ikke ved det’, og har som underforståelse ’at derfor nok ikke er sandt’. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 14 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede III. LØGNERPARADOKSET Når flere ord hvormed afsenderen forudsætter eller underforstår at udsagnene er usande står i hinandens virkeområde, opstår der et logisk paradoks ligesom løgner paradokset. Kretenseren Epimenides siger at alle kretensere lyver. Paradokset er nu at det at Epimenides er kretenser betyder at han lyver, og så er det løgn at alle kretensere lyver, og det betyder at de taler sandt, og dermed er det sandt at alle kretensere lyver … osv. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 15 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede III. LØGNERPARADOKSET Paradokset i sætning 5 er da følgende: Hvis det er usandt (troede) at det kun (være alene om) er rejseførerforfatteren der tror at det er en indbildning at der er en domkirke i Nørre Snede, er det usikkert om det overhovedet er en indbildning at der er en domkirke der vender nedad, … osv. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 16 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede IV. TEMATISKE MODSÆTNINGER IV. Hvad er de tematiske hovedmodsætninger i teksten, dvs. hvad er den konceptuelle mening med teksten Svar: Det er ikke modsætningen mellem det religiøse og det profane, men mellem sandhed og skrøner. Når den så omtaler hvad den beskriver, som en ‘indbildning’, opstår der et løgnerparadoks, som gør at læseren ikke kan afgøre hvad der egentlig er intentionen med at ytre teksten. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 17 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Domkirken i Nørre Snede V. POINTE V. Hvad er pointen (budskabet, kernen, tesen, det sjove, det skønne, det æstetiske) i teksten? Svar: Teksten viser hvordan ingenting er en turistattraktion i Nørre Snede, nemlig Kirkeageren, hvor ingenting rigtig kan gro, hvis man skriver godt nok til at bygge flere løgnerparadokser ind i hinanden uden at læserne opdager det. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 18 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

B. Aids Det er fortsat en kendsgerning, at hvis du gifter dig med en jomfru af det modsatte køn og forbliver trofast livet igennem, er risikoen for at få AIDS nøjagtig den samme som risikoen for at blive ramt af en meteor, mens du bader i en swimmingpool. Menneskets historie begyndte med Adam og Eva, ikke med Adam og Bruce. Læserbrev i Chicago Post 1992 Om argumentation AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 19 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Underforståede dele af argumentet skrives med grå skrift Aids PRINCIP: hvis du gifter dig med en jomfru af det modsatte køn og forbliver trofast livet igennem, er risikoen for at få AIDS nøjagtig den samme som risikoen for at blive ramt af en meteor, mens du bader i en swimmingpool. {OPLYSNING: vi ønsker at risikoen for at få AIDS er nøjagtig den samme som risikoen for at blive ramt af en meteor, mens du bader i en swimmingpool. } MODIFIKATION: muligvis {KONKLUSION: vi skal gifte os med en jomfru af det modsatte køn og forblive trofaste livet igennem} Abduktion ved at sætte følgen AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 20 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Aids OPLYSNING: Menneskets historie, dvs. mennesket har en historie fordi Adam og Eva faktisk fik børn, {PRINCIP: to mænd der gifter sig, kan ikke få børn} OPLYSNING: Meningen med at Gud har skabt os, er at vi skal have efterkommere MODIFIKATION: nødvendigvis {KONKLUSION: Meningen med at Gud har skabt os (Adam og Eva) som mand og kvinde, er at vi skal have efterkommere} Deduktion: at hæve følgen {PRINCIP: Hvis Gud havde skabt Adam og Bruce som de første mennesker, havde de ikke fået nogen børn, og mennesket havde ikke haft nogen historie} {MODIFIKATION: nødvendigvis} {KONKLUSION: To mænd må ikke gifte sig} Deduktion: at hæve følgen AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 21 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Aids • • Det er fortsat en kendsgerning, at hvis du gifter dig med en jomfru af det modsatte køn og forbliver trofast livet igennem, er risikoen for at få AIDS nøjagtig den samme som risikoen for at blive ramt af en meteor, mens du bader i en swimmingpool. Menneskets historie begyndte med Adam og Eva, ikke med Adam og Bruce. • KONKLUSION: vi skal gifte os med en jomfru af det modsatte køn og forblive trofaste livet igennem • KONKLUSION 2: to mænd må ikke gifte sig Homoseksualitet skal forbydes AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 22 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

C. Dansk Supermarked må stå fast På studierejser i Israel, Jordan, og Egypten har jeg ikke mødt så mange kvinder med tørklæder, som jeg møder på gågaden og i indkøbscentret City -Vest i Århus. I Jordan gik kvinderne helt moderne klædt, og det klædte dem fortræffeligt. Vil man integreres i det danske samfund, må man lægge det tørklæde. Derfor - Dansk Supermarked - stå fast, for hvad bliver ellers det næste? Læserbrevet er et indlæg om en sag hvor Dansk Supermarked er anklaget fordi de ikke vil ansætte kvinder vil bære tørklæde på arbejdet. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 23 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Dansk Supermarked {PRINCIP: Hvis tørklæde er religiøst begrundet i Islam, må det gælde alle muslimske lande. } OPLYSNING: På studierejser i Israel, Jordan, og Egypten har jeg ikke mødt så mange kvinder med tørklæder, som jeg møder på gågaden og i indkøbscentret City-Vest i Århus. I Jordan gik kvinderne helt moderne klædt, MODIFIKATION: nødvendigvis {KONKLUSION: Tørklædet er ikke religiøst begrundet} Deduktion: at hæve følgen AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 24 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Dansk Supermarked (På studierejser i Israel, Jordan, og Egypten har jeg ikke mødt så mange kvinder med tørklæder, som jeg møder på gågaden og i indkøbscentret City-Vest i Århus. I Jordan gik kvinderne helt moderne klædt, ) = de havde ikke tørklæde på PRINCIP: og det klædte dem fortræffeligt. {OPLYSNING: kvinder skal se fortræffelige ud} MODIFIKATION: muligvis {KONKLUSION: Kvinder bør ikke gå med tørklæde} Abduktion: at sætte følgen AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 25 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Dansk Supermarked PRINCIP: Vil man integreres i det danske samfund, må man lægge det tørklæde. OPLYSNING: På studierejser i Israel, Jordan, og Egypten har jeg ikke mødt så mange kvinder med tørklæder, som jeg møder på gågaden og i indkøbscentret City-Vest i Århus. MODIFIKATION: nødvendigvis {KONKLUSION: Muslimske kvinder ønsker ikke at blive integreret i det danske samfund} Deduktion: at hæve følgen AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 26 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Dansk Supermarked OPLYSNING: Muslimske kvinder bærer tørklæder uden at det begrundes i religiøse påbud, og det hindrer integration. {PRINCIP: Alle sociale grupper opfører sig rationelt; deres handlinger er midler til at nå mål. } MODIFIKATION: nødvendigvis {KONKLUSION: Muslimske kvinders tørklæder er midler til at nå andet end integration og religiøsitet} Deduktion: at sætte grunden AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 27 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Dansk Supermarked {PRINCIP: Hvis man vil indføre sharia i Danmark og gøre landet til en islamisk stat, må man bruge velegnede midler. } OPLYSNING: Muslimske kvinders tørklæder, er et velegnet middel i kampen om at nå et politisk eller socialt mål. {MODIFIKATION: muligvis} {KONKLUSION: Muslimer har som mål at indføre sharia i Danmark og gøre landet til en islamisk stat. } Abduktion: at sætte følgen AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 28 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Dansk Supermarked PRINCIP: hvad bliver ellers det næste? = hvis muslimske kvinder får lov til at bære tørklæder, vil de prøve at opnå det næste, fx sharialovgivning. {OPLYSNING: Vi ønsker ikke sharialovgivning} MODIFIKATION: nødvendigvis KONKLUSION: Derfor - Dansk Supermarked - stå fast, = muslimske kvinder skal ikke have lov til at gå med tørklæde. Deduktion: at hæve følgen AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 29 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Dansk Supermarked • På studierejser i Israel, Jordan, og Egypten har jeg ikke mødt så mange kvinder med tørklæder, som jeg møder på gågaden og i indkøbscentret City. Vest i Århus. I Jordan gik kvinderne helt moderne klædt, og det klædte dem fortræffeligt. Vil man integreres i det danske samfund, må man lægge det tørklæde. Derfor - Dansk Supermarked - stå fast, for hvad bliver ellers det næste? • • • – • Nordisk Institut {Muslimske kvinders tørklæder er midler til at nå andet end integration og religiøsitet} og – • • AARHUS UNIVERSITET Tørklædet er ikke religiøst begrundet (Kvinder bør ikke gå med tørklæde) og Muslimske kvinder ønsker ikke at blive integreret i det danske samfund Derfor: {Muslimer har som mål at indføre sharia i Danmark og gøre landet til en islamisk stat} Derfor: Muslimske kvinder skal ikke have lov til at gå med tørklæde. 30 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Litteratur Litteraturliste: Beaugrande, Robert de, and Wolfgang Dressler, (1972) 1981: Introduction to Text Linguistics, London: Longman. Borchmann, Simon Uffe 2005: Funktionel tekstteori og fiktivt fortællende tekster med refleksiv funktion, København: Roskilde Universitetsforlag Brask, Peter 1974: Tekst og Tolkning, Roskilde, RUC Boghandel og Forlag. Freud, Sigmund, (1906) 1979: Der Witz und seine Beziehung zum Unbewussten, Fischer Taschenbuch Verlag, Frankfurt am Main. Genette, Gérard 1997: Paratexts : thresholds of interpretation, translated by Jane E. Lewin, foreword by Richard Macksey, Cambridge New York, NY, USA : Cambridge University Press Genette, Gérard 1995: Narrative Discourse: An Essay in Method, transl. by Jane E. Lewin, foreword by Jonathan Culler, Ithaca, N. Y. : Cornell University Press. van Dijk, Teun A. 1972: Some Aspects of Text Grammars, the Hague, Greimas, A. J. 1974: Strukturel semantikm København: Grice, H. P. , (1967) 1975: Logic and conversation i Cole, Peter, & Jerry Morgan, 1975: Syntax and Semantics, vol 3, Speech Acts, New York: Academic press. Harder, Peter, & Christian Kock, 1976: Theory of Presupposition Failure, Travaus du cercle linguistique de Copenhague vol XVII, København: Akademisk forlag. Hirsch, A. D. , 1967 Validity in interpretation. New Haven, CT: Yale University Press. Jakobson, Roman, (1960): “Linguistics and Poetics” in Jakobson, Roman: Language in Literature 1987, ed by Krystyna Pomorska and Stephen Rudy. Cambridge (Mass): The Belknap Press. Jørgensen, Bo Hakon 2003: Intentionalitet - Om litterær analyse på fænomenologisk grundlag, Odense: Syddansk Universitetsforlag Togeby, Ole 2000: "Den fiktive adressat" i Reitan, Rolf 2000: Vejen ved verdens ende. Festskrift til Jens Cramer, Århus: Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, side 117_126. Togeby, Ole 2001 a: “Sagen om mordet på fortælleren. Om fiktive udsagns logiske og lingvistiske status” i Madsen, Carsten, Henrik Skov Nielsen og Peer E. Sørensen 2001: Jeget og ordene. Festskrift til Rolf Reitan. Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet, Århus: Klim. Togeby, Ole 2001 b: "Den sproglige beskrivelse af fiktion og tekstart" i Heltoft, Lars og Carol Henriksen (red) 2001: Den analytiske Gejst. Festskrift til Uwe Geist på 60_årsdagen 23. september 2001, Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, side 233_246. Togeby, Ole 2003: Fungerer denne sætning? Funktionel dansk sproglære, København: Gad 376 sider. Werlich, Egon, 1976: A Text Grammar og English, Heidelberg: UTB. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Slut 31 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

D. Forudsættelser og underforståelser Når man formulerer sig om et emne, kommunikerer kan ikke blot den bogstavelige mening, men også de forudsatte informationer og de underforståede informationer. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 32 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Forudsættelse Konjunktioner og adverbier kan forudsætte informationer; fx præsupponerer men at der er modsætning mellem det der kommer før og det der kommer efter: Tjeneren er neger, men velsoigneret præsupponerer således ‘at der er modsætning mellem at være neger og at være velsoigneret’. I et eksempel som dette lyser forudsættelsen op fordi det ikke blot ikke er givet, det som afsenderen signalerer skal tages som givet, men også en pådutning af antagelser som modtagerne overhovedet ikke kan acceptere. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 33 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Forudsættelser Forudsatte informationer der ikke kendes eller anerkendes af modtagerne bliver de påduttet, dvs. de kan ikke forståteksten hvis de ikke accepterer sandheden af de forudsatte informationer. Eksempel: Hvornår er De holdt op at tæve deres kone? AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 34 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Forudsættelse Hvis de påduttede informationer hverken er givne eller kontroversielle, er resultatet kun forvirring: Den kvinde, der blev fundet i Fredericia centrum sent fredag aften, er nu identificeret. Hun er en 28 -årig tysker, der kommer fra en institution i Hamborg. Den retarderede kvinde blev fundet i en rundkørsel ved Norgesgade ved 23 -tiden fredag aften, men hun har intet sprog. Politiken 8. 4. 2003 I side 6. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 35 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Forudsættelse Her er det præsupponeret at der er modsætning mellem ‘det at blive fundet i en rundkørsel’ og ‘det ikke at have noget sprog’. Dette er for mig hverken givet eller kontroversielt, og jeg opfatter det nærmest som en formuleringsfejl. (Der er antagelig sket det at redaktionessekretæren har klippet det sidste af artiklen væk for at få plads; der kan have stået: så man kan ikke finde ud af hvordan hun er kommet frem til rundkørslen i Fredericia. Og det kan man egentlig godt ræsonnere sig til. ) AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 36 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Underforståelse I mange tilfælde er der både forudsættelser og underforståelser på spil i de eksempler som er bemærkelsesværdige. I eksemplet Tjeneren er neger, men velsoigneret er det, som beskrevet, en forudsættelse (præsupponeret) at der er modsætning mellem ‘at være neger’ og ‘at være velsoigneret’, men det er underforstået ‘at derfor kan vi godt spise på denne restaurant’, for det er ved konstruktioner med men underforstået at det er modsætningens andet led der har relevans som en præmis i ræsonnementet. Den der havde sagt: Tjeneren er velsoigneret, men neger, havde været en endnu større racist, og konklusionen havde været: ‘derfor kan vi ikke spise på denne restaurant’ AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 37 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Underforståelse Underforståelser er altid involveret i et ræsonnement, enten som præmis eller som konklusion. I Eksemplet med den velsoignerede tjener er underforståelsen konklusionen. Appendiks om argumentation: Her kommer et eksempel hvor det er præmissen der er underforstået. To universitetslærere møder hinanden på gangen: A: - Hvor skal du hen? B: - Til institutmøde? A: - Jamen mødet er jo kun for de forskningsaktive. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 38 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Kun sandheden Her løber ræsonnenemtet således: Institutmødet er kun for de forskningsaktive medarbejdere {Du er ikke forskningsaktiv} Ergo: Du skal ikke med til mødet Konklusionen, er i og for sig udtalt, nemlig med ordet Jamen, så her er det alene præmissen der er underforstået. At den er fornærmende har ikke noget med dens relevans at gøre. Underforståelser kan være bevidste og fornærmende som Jammen mødet er kun for det forskningsaktive, eller de kan for afsenderen være ubevidste og symptomatiske. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 39 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Underforståelse I en bog med børns skriblerier kan man se følgende eksempel: Den første tand kommer i munden. Her er ræsonnementet noget i retning af: Den første tand kommer i munden {De andre tænder kommer andre steder, fx på knæet} {Ergo: den første tand er den vigtigste og bedste} AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 40 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Underforståelse Uden på en pakke italiensk lasagne kunne man på dansk læse: Denne lasagne er forkogt. Den skal ikke koges i 20 minutter i letsaltet vand Det er her underforstået ‘at den skal koges i 20 minutter i fuldsaltet vand’. Var meningen at den slet ikke skal koges, ville den optimalt relevante formulering være: Den skal ikke koges. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 41 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Underforståelse Eksaminanden kommer ind til eksamensbordet, får sit spørgsmål, og siger så til eksaminatoren mens censoren sidder og hører på det: Det spørgsmål har vi ikke aftalt at jeg skulle have Her er der brugt nægtelse og modsætningsfokus (ved at objektet er sat i sætningens fundament). Med nægtelsen underfortås det at modtageren (eksaminatoren) må have troet at de havde aftalt det spørgsmål (siden der er grund til at benægte det). Og med modsætningsfokus underforstås det at modsætningerne til de to led modsætningsvis gælder: ’et andet spørgsmål havde de aftalt’ AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 42 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt

Underforståelse En gang da jeg eksaminerede i underforståelser, og en student skulle gøre rede for netop dette eksempel, forklarede hun det udmærket, og fik derfor 10 (13 -skala). Hun var den sidste der skulle eksamineres, så bagefter satte censor og jeg og studenten os hen og fik en øl i cafeteriet. Studenten havde tidligere købt en bog af mig, men ikke betalt de 50 kr. som vi havde aftalt. Midt under den afslappende ølskæmt, trak hun en 50 -kroneseddel frem og sagde til mig: Du har jeg holdt din del af aftalen, så værsgo! Hun burde have haft 11. Vend tilbage til Nørre Snede: Forudsættelser AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 43 Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse i Saa er det sagt