AS uge 17 2017 Medier og politik v Peter

AS uge 17/2017 Medier og politik v/ Peter Nedergaard Dagsorden 1)Fire demokratimodeller 2)Konsekvenserne for mediernes rolle 3)Tre faser af medier-politik relationen 1

Demokratiske modeller og journalistik Baggrund: - Behov for modeller til af vurdere pressen rolle i demokratiet - Megen uenighed herom bunder i forskellige demokratiantagelser - Skal pressen spille rollen som ”totalinformation” eller tyverialarm i demokratiet? - Er dramatisering og infotainment i orden? 2

En social kontrakt (Du Contrat Social? ) mellem demokratiet og pressen? - Journalistik forudsætter demokrati. - Men har også andre bestanddele (annoncer, underholdning osv. ). - Pressen har pligt til at fremme demokratiet. - Men hvilket demokrati? 3

Demokratimodellernes fællesmængde - Politiske beslutningstagere valgt ved frie, fair og tilbagevendende valg - Ytringsfrihed - Alle statsborgere har samme rettigheder - Organisationsfrihed - Retsstat - Handler om beslutningstagning - Elementer af alle modeller i alle demokratier 4

Retsstat 5

Minimumsdemokrati (”procedural democracy”) - Freedom House - Borgere skal respektere demokratiets regler og procedurer. - Ingen særlige krav om viden, deltagelse osv. 6

Konkurrencedemokratiet - Schumpeter – realisme? - Individer får magt via konkurrence om vælgernes gunst. - Valg mellem forskellige eliter (handler) – af borgerne (reagerer). - Valgets funktioner = regering, folkets røst, fjerne uønskede, mandatgivning. 7

Når man skal konkurrere om mediernes bevågenhed 8

To varianter af konkurrencedemokratiet 1) Sanktionsmodellen = vælgerne skal vide, hvad de vigtigste problemer består i, hvordan de løses og af hvem. 2) Mandatmodellen = vælgerne skal kende holdningerne til fremtiden hos de vigtigste politiske konkurrenter. - Der kræves større viden hos borgerne end i minimumsdemokratimodellen. Gælder især sanktionsmodellen. - Kræver ingen deltagelse. 9

Deltagelsesdemokratiet - Lipset, Putnam etc. - Demokrati er mere end valgkampe. En livsform. - Forsætter stor mængde social kapital. - Et aktivt civilsamfund, som ikke kun agerer som beskuere. - Kræver viden til at handle. 10

Hvad er et cilvilsamfund? 11

Det deliberative demokrati - Habermas - Tvangfri. Rationel og ærlig politisk dialog. - Demokratiske diskussioner er både mål og middel. - Gælder alle niveauer i samfundet. 12

Medier og minimumsdemokratiet - Medierne skal respektere demokratiets procedurer. - Ellers er der ingen specifikke standarder for journalistikken. - Markedsmekanismen viser, hvor efterspørgslen er. - I orden, at pressen blot fungerer som ”tyverialarm”. - Intet skarpt skel mellem underholdning og journalistik. 13

Udsendelsen ”Vild i dans” 14

Medier og konkurrencedemokratiet - Pressen skal give borgerne viden om, hvordan magthaverne HAR regeret (sanktionsmodellen). - Pressen skal give borgerne viden om, hvad de forskellige politiske holdninger indebærer (mandatmodellen). - ”Totalinformation” om samfundet forudsætter et skarpt skel mellem journalistik og underholdning. - Der skal være proportionalitet i nyhedsdækningen. - Eliterne skal overvåges. 15

Medier og deltagelsesdemokratiet - Nyheder skal svare til realiteterne – ellers bygger deltagelsen på falske præmisser. - Nyheder skal mobilisere folks interesse. - ”Public journalism” - journalister bør OGSÅ være aktive borgere, der gør samfundet bedre. 16

Døde hummere i TV-Avisen i 1986 = vandmiljøplan til 12 mia. kr. 17

Medier og det deliberative demokrati - ”Public journalism” – aktivisme for at gøre samfundet bedre. - Åbne det politiske proces for alle. - Fostre rationel politisk diskussion med henblik på løsninger af problemer. - Neutralt vurdere argumenter. - Godt, når folk skifter standpunkt. 18

Politisk kommunikation: Første fase: ca. 1945 -1965 Partiernes guldalder. Modernisme, Tillid til politiske institutioner: 1)Vægt på politisk indhold. 2)Medierne gengav indholdet i den politiske kommunikation. 3)Vælgerne accepterede og forstærkede kommunikationen. 19

Engang havde de fire ”gamle” partier hver deres presse 20

Anden fase: ca. 1965 -1995 TV kommer til at dominere den politiske kommunikation. Konsekvenser: 1)Mindre stof om partiernes politik i medierne. 2)Ét vigtigt medie – TV - måles nu på neutralitet og fairness. 3)Politisk kommunikation når ud til hele samfundet. 4)TV-nyhederne bliver en afgørende instans at trænge ind i. 21

Tredje fase: ca. 1995 -2017 (a) Trends: 1) Professionalisering af den politiske kommunikation. Opinionsundersøgelser. Fokusgrupper. Mediedagsorden integreres i politikken. Permanent valgkamp. Negative kampagner. 2) Stigende konkurrence på mediemarkedet. Store spillere vedr. politisk journalistik kontrollerer ikke længere markedet. Forsøg på at gå udenom medierne: Facebook, Tweeter, annoncer, plakater, infotainment osv. 22

Efter spin…. 23

Tredje fase: ca. 1995 -2017 (b) Trends: 3) Anti-elitistisk popularisering og populisme. Politisk kommunikation ikke længere kun top-down. Populisme i s. f. ideologi. Talk shows, ”Vild i dansen” osv. 4) Centrifugal diversifikation. Stadig flere kanaler, medier osv. Kulturelle kløfter udvides. Identitetspolitik: klasse, fag, region, etnicitet, religion osv. 24